Eksportkontrol i kampen mod terrorisme

EU er med i et omfattende internationalt samarbejde om eksportkontrol, som skal sikre, at kritiske produkter ikke falder i de forkerte hænder.

Ved ”kritiske produkter” forstås produkter, der er beregnet til almindelig civil og legal brug i industrien, men som i de forkerte hænder kan anvendes til fremstilling af masseødelæggelsesvåben.

Ikke bare produktet, men også slutbrugeren kan være ”kritisk”, hvis der f.eks. er tale om en militær kunde (i et ikke-vestligt land), eller hvis kunden har forbindelse til forsvarsindustrien.

Herudover kan der være tale om, at slutbrugeren befinder sig i et land, som kan betegnes som ”kritisk”, og hvor eksporten nødvendiggør en forudgående udførselstilladelse. Blandt disse lande, hvor man skal være ekstra forsigtig, er ikke blot Iran, Nordkorea og Syrien, men også lande som Indien og Pakistan samt Mellemøsten og Nordafrika generelt.

Uanset, om der er tale om et kritisk produkt, en kritisk slutbruger eller et kritisk eksportmarked, gælder de samme regler om eksportkontrol. I langt de fleste tilfælde kan eksporten dog ske uden det store besvær, enten fordi det ikke er nødvendigt at indhente eksporttilladelse, eller fordi det blot er en formssag at indhente en sådan.

EU har i den forbindelse udarbejdet en liste over de produkter og teknologier, som vurderes som kritiske på grund af muligheden for dobbeltanvendelse – såkaldt ”dual use”.

Denne kontrolliste indeholder bl.a. elektronisk udstyr, kemikalier, laboratorieudstyr og analyseudstyr, værktøjsmaskiner samt software og teknologi til fremstilling, udvikling eller anvendelse af disse produkter.

Virksomheder skal søge Erhvervsstyrelsen (tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) om udførselstilladelse, hvis de udfører produkter og teknologier, der er omfattet af EU's kontrolliste, eller hvis eksportøren har kendskab til eller begrundet mistanke om, at produktet skal anvendes i forbindelse med masseødelæggelsesvåben.

Når man taler om udførsel af produkter og teknologi, som er omfattet af eksportkontrol, kan udførsel ske under forskellige tilladelser alt afhængig af, hvor kritisk et produkt eller en teknologi, der er tale om.

De 3 overordnede tilladelser er 1) EU’s fællesskabstilladelse, 2) global tilladelse og 3) individuel tilladelse.

Hvis produktet udføres under EU’s fællesskabstilladelse, kræver det ikke en egentlig tilladelse at eksportere produktet. Det eneste, der kræves, er, at eksporten registreres og meddeles til Erhvervsstyrelsen.

En global tilladelse er en forenklet tilladelse, der anvendes ved regelmæssig mindre kritisk transport at specificerede produkter til civile slutbrugere i specificerede lande.

Er der tale om et mere kritisk produkt eller en teknologi, kræves der en individuel tilladelse, der kun kan anvendes ved den pågældende transport. En sådan individuel tilladelse kræves tillige, hvis produktet har bestemmelsessted i Iran eller Nordkorea.

Det er i første række eksportøren, der er ansvarlig for at søge eksportlicens, hvis et produkt står på EU’s liste over kritiske produkter. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at både speditøren og vognmanden også har et ansvar, hvis han positivt ved, at enten produktet eller varemodtageren er kritisk.

I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er tilstrækkeligt for speditøren og vognmanden blot at sikre sig, at produktet ikke er opført på EU’s liste.

Speditøren og vognmanden må i hvert enkelt tilfælde selv vurdere, om der er en konkret risiko forbundet med den pågældende transport. Består der en risiko, skal Erhvervsstyrelsen give tilladelse til udførsel af produktet.

Kravet om tilladelse gælder ved alle udførsler ud af EU. Der er dog særligt lempelige regler, når eksporten går til visse nærtstående lande som f.eks. USA, Norge, Australien og Japan.

Der gælder ligeledes særligt lempelige regler, når der er tale om eksport inden for EU's Indre Marked. Her kan langt hovedparten af alle produkter på EU’s kontrolliste overføres frit. Kun de allermest kritiske produkter kræver tilladelse at eksportere.

Dual Use-begrebet og de fælles europæiske regler for tilladelser og krav m.v. i forbindelse med eksport er fortsat i indkøringsfasen.

Indtil nu er kun enkelte speditører og vognmænd kommet i myndighedernes søgelys som følge af manglende efterlevelse af bestemmelserne vedrørende eksportkontrol. Det er derfor endnu ikke klarlagt, i hvor stort et omfang, speditørerne og vognmændene har et (med)ansvar for korrekt håndtering af eksporten.