Viking Life-Saving Equipment trodsede i 2011 endnu engang markedsforholdene med en vækst på 14 procent.
Det bragte omsætningen op på knap 1,5 milliarder kroner, mod 1,2 milliarder kroner i 2010.
Adm. direktør Henrik Uhd Christensen siger til dagbladet Børsen, at det er offshore der trækker væksten i virksomheden. Stor byggeaktivitet og skærpede krav til sikkerheden betyder, at den enkelte kunde efterspørger større løsningspakker hos Viking, som dermed tjener mere på den enkelte kunde.
Resultatet af den primære drift blev knap 121 millioner kroner, en stigning på 23 procent i forhold til 2010.