23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vesborg bliver til Ane Læsø

Den gamle Samsøfærge Vesborg er nu genopstået under nyt navn.

Den gamle Samsøfærge Vesborg er nu genopstået under nyt navn.

Fremover hedder færgen Ane Læsø og skal sejle mellem Frederikshavn og Læsø. Samtidig fungerer den som reservefærge på Samsø-ruten.

Færgeselskabet Læsø købte sidste år færgen af SamsøFærgen for 24 millioner kroner inklusive færgerampe. Samtidig indgik de to rederier en aftale om at have fælles reservefærge kapacitet.

Det sker gennem en aftale om, at SamsøFærgen kan bruge Ane Læsø som erstatningsfærge på Samsø. Dels i forbindelse med planlagte værftsophold udenfor højsæsonen, dels som erstatningsfærge hele året ved havari på en af de fremtidige Samsø færger.

For den ydelse betaler SamsøFærgen et årligt beløb på 500.000 kroner og en dagsrate på 25.000 kroner.

Ane Læsø ligger lige nu i Frederikshavn, hvor den er ved at gennemgå et hovedeftersyn. Om den når at blive klar til påsketrafikken vides ikke.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109