Indtjeningen i den tyske vejgodstransport steg sidste år 8,1 procent og stykgodsmængden voksede med 5,2 procent.
Dermed har vejtransporterne bidraget yderst positivt til den samlede stigning i godstransporten i Tyskland, fastslår trafikministeriets kontor for godstransport.
Jernbane og luftfragt har derimod haft en tilbagegang og ligeledes er tallene for flodtrafikken også dårligere end året forinden.
Prognoserne for indeværende år tyder på en mindre stigningstakt – omkring tre procent – i de samlede godsmængder, men der forventes fortsat en gunstig udvikling.