23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Første levering ud af stor ordre

HMK Bilcon og Nordjysk Blæser-Service har netop leveret den første fodertank-opbygning ud af 24 til DLG i 2012.

HMK Bilcon og Nordjysk Blæser-Service har netop leveret den første fodertank-opbygning ud af 24 til DLG i 2012.

Fodertanken er opbygget på et Scania R500 chassis og har en egenvægt på 11.640 kg. Tanken produceres, og lakeres af HMK Bilcon, og montering, rørføring og blæseanlæg opbygges og monteres af Nordjysk Blæser-Service.

Tanken er inddelt i fire rum og har et indhold på 26 m3. Tanken er valset i et stykke plade uden samlinger hvilket gør rengøring væsentlig nemmere. Der er monteret en nyudviklet type topdæksler der valgfrit kan vælges med enten skub eller træk når de åbnes. Topdækslerne er konstrueret uden indvendige kanter for at lette rengøring af tanken.

Der er under konstruktion og opbygning af lastvognen taget størst muligt hensyn til chaufføren for at lette arbejdet med af og pålæsning af foder. Således er gelænderet luftbetjent, og stigen er udført i et stykke helt ned til nederste trin. Studser til skift mellem tryk og sug er monteret indvendig i det lyddæmpede kabinet omkring blæseren, så de altid er fri for skidt og snavs.

Blæseren er en Kaeser Omega 53P der har højere ydelse end tidligere anvendte typer, samtidig med at den er mere støjsvag. Det lyddæmpede kabinet er udført i aluminium ligesom de fleste andre dele på opbygningen. Ved at indkapsle blæseren er støjen ved aflæsning reduceret til et minimum.

Ved opbygning af rørsystemet er der lagt vægt på at optimere aflæsningstiden. Der er således ingen skarpe bøjninger på aflæsserørene. Der kan aflæsses forud og bagud.

Montering af tanken på chassiset er konstrueret med henblik på at undgå revner ved mange års anvendelse og kørsel på ujævnt underlag. Der er derfor monteret en 50 mm styretap i alle sadler, der optager de langs og tværgående kræfter ved acceleration og nedbremsning. Tanken holdes på plads af kraftige fjederbelastede bolte der tillader den at arbejde uden at revne.

Denne konstruktion har med succes været anvendt i mere end 10 år, uden problemer. Understøtninger og alle ståldele på opbygningen er varmgalvaniserede for at forhindre korrosion.

Hele bagenden med anhængertræk, lygtebjælke og gavlsæt er leveret af VBG. Lygter med dioder er fra Ermax, og alle andre komponenter er valgt med henblik på lang levetid.

Chassiserne, der er en del ud af en samlet ordre på 34 nye Scania lastvogne til DLG, er solgt af salgschef Lars Klogborg, Scania Biler, mens opbygningerne er solgt af Peter Andersen fra HMK Bilcon og Carsten Petersen fra Nordjysk Blæser-Service.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125