I nat udførte Bredahl Transport i Timring en specialtransporter af de mere usædvanlige.
Firmaet transporterede på sin nybyggede flangetrailere en kraftig stålring med en diameter på 7,03 m og en vægt på 22 ton fra Rødekro og til Esbjerg Havn.
Transporten forløb godt og takket være trailerens hydrauliske udstyr og opbygning var det var muligt at minimere transportmålene.
- Alt klappede 100 %. Det er vi meget stolte af eftersom vi selv har udviklet traileren og det var første gang vi havde så stort et emne på den specialudviklede flangetrailer, siger vognmand Ole Bredahl til TTN.
Trailerens opbygning med de hydraulisk styrede bomme gjorde det muligt at vippe ringen så meget så transportmålene kunne holdes på 5,75 m i bredden og 4,3 m i højden.
Ringen fortsætter med skib til sit bestemmelsessted i Trondheim i Norge.