23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Aarhus Lufthavn diskriminerer græker

Aarhus Lufthavn har ved flere lejligheder bedt en græsk mand med bopæl i Danmark vise et nationalt id-kort ud over sit pas inden en flyrejse til London.

Aarhus Lufthavn har ved flere lejligheder bedt en græsk mand med bopæl i Danmark vise et nationalt id-kort ud over sit pas inden en flyrejse til London.

Og det strider imod EU's regler om fri bevægelighed, mener en talsmand for EU-Kommissionens justitskommissær, Viviane Reding.

- Den frie bevægelighed er en grundlæggende rettighed, der er sikret i EU-traktaten. Nationale myndigheder i EU-lande kan ikke kræve af EU-borgere, at de viser både EU-pas og et nationalt id-kort, siger talsmanden, Matthew Newman.

Lufthavnen har godt kendskab til de to situationer, som manden har indgivet klager over, men direktør Ole Paaske mener ikke, at lufthavnen bryder reglerne.

- Vi har en forpligtelse overfor de engelske immigrationsmyndigheder til at sikre, at publikum har gyldig rejsehjemmel. Det gør vi med afsæt i passet, men hvis der er tvivl om noget, kan det sommetider være nødvendigt at bede om ekstra id, siger Ole Paaske.

Direktøren understreger dog, at lufthavnen ikke har været klar over, at det ekstra tjek kan være et brud på et EU-direktiv.

- Vi er selvfølgelig ikke interesserede i at bryde nogle regler, siger han.

Aarhus Lufthavn har derfor rettet henvendelse til såvel den britiske ambassade samt Justitsministeriet for at få klarlagt, om lufthavnen overtræder reglerne.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094