Vejdirektoratet udfører i perioden medio marts til ultimo oktober 2012 reparationer af følgende broer.
Broen, der fører Mørdrupvej over Helsingørmotorvejen, broen der fører Vejenbrødvej over Helsingørmotorvejen og broen, der fører gangstien ved Brønsholm, Kokkedal over Helsingørmotorvejen
Arbejdet omfatter udskiftning af broernes belægning, autoværn og kantbjælker. Dette er nødvendigt for at sikre broernes fortsatte levetid.
Reparationerne medfører ingen eller begrænsede gener for trafikanterne på Helsingørmotorvejen.
På Mørdrupvej og Vejenbrødvej udføres arbejdet i 2 etaper, hvor trafikken forlægges henholdsvis til den nordlige eller sydlige del af broerne. Der vil i hele perioden være en hastighedsnedsættelse til 50 km/t på vejstrækningerne, og kun et spor farbart i hver retning. På begge veje etableres en dobbeltrettet cykelsti i samme side, som arbejdsområdet befinder sig.
Reparationsperioden er gjort så kort som mulig for at mindske generne for trafikanterne mest muligt. Store dele af arbejdet gennemføres desuden uden for normal arbejdstid for at kunne overholde tidsplanen.