Den italienske transportbranche fik noget ud af at strejke.
Italienske vognmænd har i flere omgange strejket for at gøre opmærksom på de ulige konkurrencevilkår, som rammer Italiens vognmænd. Og strejken har tilsyneladende haft en positiv effekt: Den tidligere regerings planer om at yde tilskud i størrelsesorden 400 millioner euro til branchen er nu på vej ud til vognmændene. Hjælpepakken slap for beskæringer i forbindelse med regeringens spareprogram.
Det betyder, at der nu er 26,4 millioner Euro til en delvis tilbagebetaling af brændstofafgifterne, 91 millioner euro til at reducere virksomhedernes sociale udgifter, 102,6 millioner euro til at reducere maut-udgifterne, 135 millioner euro i tilskud til forsikring- og sundhedsomkostninger, 30 millioner euro som bonus ved brug af havets motorveje, samt 15 millioner euro til efter- og videreuddannelse.