23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Intet forbud mod tobak bag rattet

Lastvognschauffører mister ikke retten til at ryge smøg, cigar eller pibe i førerhuset på deres lastvogn.

Lastvognschauffører mister ikke retten til at ryge smøg, cigar eller pibe i førerhuset på deres lastvogn.

Det var der ellers lagt op til i de stramninger af rygeloven fra 2007, som politikerne i Folketinget netop nu støber kugler til. Ifølge Dansk Transport & Logistik, så er der nu udsigt til et bredt forlig om en revision af loven, der ikke omfatter rygning i førerhuse på eksempelvis lastvogne eller traktorer.

Stramningen af rygeloven skal udbrede røgfri miljøer yderligere. Her var der oprindeligt lagt op til et rygeforbud i arbejdslokaliteter, der alene tjener som arbejdsplads for en enkelt person ad gangen.

Men ifølge DTL, så skal lastbiler og traktors førerhuse nu være undtaget.

- Regeringen har fået større jordforbindelse og anerkender nu tilsyneladende, at det var et virkelighedsfjernt forslag, at fx en vognmand ikke kan ryge i sin egen vogn, udtaler Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde til DTL.

- Men der er fortsat uenighed. Jeg kan dog ikke forestille mig, at regeringen kan finde på at tage forslaget ind igen, nu hvor vi én gang har fået parkeret forslaget på en øde rasteplads, udtaler sundhedsordføreren ifølge DTL.

De konservative og Dansk Folkeparti er enige med Venstre i spørgsmålet om rygning i førerhuse.

- Der må altså være grænser for politik, og hvad politikerne skal blande sig i. Det her går langt ud over vores grænse, og derfor har vi meddelt regeringen, at det kun kan gå for langsomt med at få den slags tåbelige forslag ud af verden, fortsætter Sophie Løhde, der samtidig roser regeringen for lydhørhed på dette område.

Udmeldingen glæder DTL

- DTL opfatter fortsat rygning som en privat sag, så længe andre ikke generes af røgen, siger chefen for DTLs erhvervspolitiske afdeling, Ove Holm.

- Det ville også have været komplet umuligt for vognmanden at håndhæve et sådant statsligt forbud over for sine chauffører.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094