23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Svensk landsret frikender Frode Laursen

Svea Hovrätt har frikendt speditionsvirksomheden Frode Laursens ejer Thorkil Andersen for anklager om ulovlig cabotage.

Svea Hovrätt har frikendt speditionsvirksomheden Frode Laursens ejer Thorkil Andersen for anklager om ulovlig cabotage.

Det er tre år siden svensk politi sigtede Frode Laursen-koncernens polske datterselskab, Frode Laursen Polska, for ulovlig cabotage-kørsel i Sverige. Den danske speditionskoncern og ejeren Thorkil Andersen Svendsen blev allerede frikendt i den principielle sag ved Tingsretten i Västmanland i maj sidste år. Kammeranklageren Jens Carlström valgte at anke frikendelsen til Svea Hovrätt, der er én af i alt seks svenske regionale domstole, der svarer til Østre og Vestre Landsret i Danmark.

Men Svea Hovrätt stadfæstede tingsrettens frikendelse af Frode Laursen Polska for tiltalen om ulovlig cabotage. Hovrätten ophævede dog tingsrettens hemmeligstempling af dele af bevisførelsen.

Det skriver Äkeri.se.

»I lighed med tingsretten anser hovrätten, at Thorkil Andersen Svendsens forklaringer om, at der er forekommet internationale transporter og i en vis udstrækning tomkørsel, ikke fremstår som urimelige og de modbevises heller ikke af efterforskningen i sagen. Thorkil Andersens Svendsens forklaringer skal derfor ligges til grund for dommen, skriver Svea Hovrätt.

Sagen mod Frode Laursen-koncernen blev rejst efter de gamle svenske cabotageregler, der stadig var gældende i foråret 2009. Siden har EU og dermed medlemslandende vedtaget et mere præcist formuleret regelsæt for cabotagekørsel. Den svenske anklagemyndighed anvendte blandt andet GPS-data fra seks af Frode Laursen-koncernens lastvogne. Men det rakte ikke til at overbevise de svenske dommere om, at der var tale om systematisk overtrædelse af de capotageregler, der gjaldt i 2009.

Anmeldt af svenske vognmænd

Cabotage-sagen startede da den regionale afdeling af Sveriges Åkeriföretag i Vestre Götaland, ifølge webmediet transportnet.se, anmeldte den danske transportvirksomhed for ulovlig cabotage med flere polsk indregistrerede lastvogne i det vestlige Sverige i februar 2009.

Efter den indledende efterforskning meddelte svensk politi, at man henlagde sagen, hvilket fik de svenske vognmænds brancheforening til at klage over afgørelsen. En klage, der fik anklagemyndigheden til at genoptage sagen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.168