Konference i Bruxelles sætter fokus på vejbenyttelsesafgifter i Europa.
Opkrævningen af vejbenyttelsesafgifter er for længst blevet til en industri, der kan se frem til mange år med vækst i takt med politikere og embedsmænd søger at regulere den stadigt stigende motortrafik på vejene. For road pricing er stadig kun i sin vorden, og tiltagende trængsel, skærpede miljø- og ikke mindst klimakrav øger presset på vejinfrastrukturen over hele Europa.
Derfor sætter producenterne af opkrævningssystemer, operatører af 'maut'-systemer og embedsmænd og politikere fra hele verden hinanden stævne i starten af næste uge på en konference i Bruxelles.
»The 9th Annual Road User Charging Summit« (RUC) sætter med egne ord fokus på vejen til intelligent og decarboniseret transport, med en komplet opdatering på den strategiske, politiske og teknologiske udvikling på området.
Arrangørerne erkender blankt, at det er kontroversielt at øge afgifterne på mobilitet i en kriseramt europæisk økonomi. Derfor er det centrale spørgsmål for den to dage lange konference: Hvordan kan road pricing bidrage til den økonomiske genopretning i Europa, samtidig med at den er med til at forbedre levevilkårerne for Europas borgere?
Stærk talerrækkeKonferencen afvikles mandag 12. marts og tirsdag 13. marts på Hotel Bloom i Bruxelles.
Blandt talerne er Fotis Karamisos, der er dirketør for Europakommissionens afdeling for logistik, maritim og landtransport, samt passagerrettigheder, der redegør for EU's politik på området - Nina Renshaw, der er vicedirketør i Den europæiske føderation for transport og miljø, der fortæller om road pricing på lastbiler i Europa og effekten i form af ændret adfærd - Marianne Nyberg, der er afdellingchef i det svenske Trafikverket, der skal fortælle om erfaringerne fra betalingsringen omkring Stockholm - professor Margaret Bell, Newcastle University, der redegør for miljøeffekterne af road pricing - Kallistratos Dionelis, generalsekretær i ASECAP i Belgien, der redegør for fordelene ved at afløse klassiske transportafgifter med moderne og intelligente vejbenyttelsesafgifter - Norbert Schindler, der er global salgschef for Siemens Electronic Tolling i Østrig, der indsætter opkrævningen af bompenge i en bredere sammenhæng.
Konferencen byder også på en lang række case-studies fra lande som Belgien, Frankrig, Italien, USA og New Zealand.
Man kan læse mere om konferencen på:
http://www.roaduserchargingconference.co.uk