23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

FDL: Ny lov virker ikke

Organisationen kritiserer lov, der skal regulere ulovlig cabotage-kørsel.

Organisationen kritiserer lov, der skal regulere ulovlig cabotage-kørsel.

Lov 47, der er en del af godskørselsloven, er vedtaget i Folketinget med virkning fra 1. marts 2012. Men allerede nu, hvor de første erfaringer så småt er begyndt at løbe ind, konstaterer Frie Danske Lastbilvognmænd, at den nye lov ikke virker efter hensigten.

Det fastslår kontorleder i Frie Danske Lastbilvognmænd, Jens Groot, over for FDL-Nyt:

- Jeg må jo så desværre konstatere, at det, nøgternt bedømt, ser ud som om hverken Trafikstyrelsen, DTL og ITD er reelt interesseret i at forbedre kontrolmulighederne, selv om de officielt har givet udtryk for, at de ønsker en bedre kontrol af den omdiskuterede cabotage-kørsel.

FDL peger blandt andet på, at den nye bødesats er på 10.000 kr., og en skærpet sats 25.000 kr.

- Men så er den kumulering, som Trafikstyrelsen anbefalede i styrelsens forslag til ny lov 47, fjernet, konstaterer Groot, der også peger på at det stadig ikke er muligt for politiet at tilbageholde en udenlandsk cabotage-synder, til vedkommende har betalt sin bøde.

- Det rejser spørgsmålet om, hvorfor man meget behændigt undlod at implementere tilbageholdsretten i den nye lov 47, spørger Groot, der mener, at hverken DTL, ITD eller Trafikstyrelsen ”reelt er interesseret i skærpet kontrol, så vi kan få de brodne kar, som organiserer og udfører den ulovlig cabotage-kørsel, stoppet.”

- Hvis de andre organisationer fortsat hævder, de går ind for en forbedret kontrol, hvorfor stod FDL så alene med kravet om at bevare kumulation og tilbageholdelsesretten? spørger Groot.

Han nævner som kørsels-eksempel: International kørsel til Danmark, efterfulgt af tre cabotage-ture, international til Sverige, efterfulgt af tre cabotage-ture, international til Norge, også efterfulgt af tre cabotage-ture, international til Danmark, efterfulgt af tre cabotage-ture.

- Det er vel det tætteste, man kan komme på planlagt cabotage-kørsel, som ifølge Trafikstyrelsen og EU helt klart er ulovligt, understreger kontorleder Jens Groot, der endnu en gang opfordrer politikerne til at sætte sig ind i tingene.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.121