Dansk Filter Rens præsenterer næste generation af teknologi til filterrensning.
Om få år skal også alle filtre på Euro6 køretøjer renses. Og med Xpurge er Dansk Filter Rens allerede klar til fremtiden. Med satsningen på Xpurge har Dansk Filter Rens ikke blot valgt et effektivt og fremtidssikret rensesystem, men også et system, hvor miljøhensyn er tænkt ind.
Udviklingen af Xpurge er kulminationen på flere års forskning og nytænkning i alternativ filterrensning og har igennem et par år været fulgt tæt af Dansk Filter Rens. Teknologien er udviklet og patenteret af Ceramex, der er et datterselskab under Hexadex Limited England, som bl.a. også producerer Eminox CRT filtre.
Ny standardXpurge rensemetoden sætter en ny standard for rensning af partikelfiltre ved blandt andet at have en stor rensekapacitet: 95 % af filtrene renses totalt ved første renseproces. Samtidig sker renseprocessen hurtigt, så der spares flere timers ventetid. Systemet givet også en bedre rensning. En test viser ifølge producenter, at 30 % flere forurenende sod- og askepartikler fjernes med Xpurge i forhold til konventionelle rensemetoder.
Rensemetoden er energibesparende og tager hensyn til miljøet. Xpurge er forberedt for rensning af Euro6 filtre, og samtidig med en hurtigere proces fjerner Xpurge mere sod og aske under rensningen end de traditionelle metoder.
Hensynet til miljøet er en væsentlig faktor hos Dansk Filter Rens, og med Xpurge har man fået mulighed for på en kontrolleret måde at bortskaffe aske og sodrester, samtidig med at energiforbruget til renseprocessen er lav.
Med Xpurge rensesystem er Dansk Filter Rens en af de få i Danmark, der er godkendt og certificeret til at rense Eminox CRT filtre. Renses et CRT filter fra Eminox på anden måde, bortfalder kundens garanti nemlig.
Xpurge er også i stand til at foretage professionel rensning af andre partikelfiltre - herunder også filtre fra personbiler, varevogne, entreprenørmaskiner busser og lastvogne.
Dansk Filter Rens har rensecentre i Ringsted og Ejstrupholm.