23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Viking i vækst

Known consignor: Travlhed til søs giver masser af logistik fra Esbjerg-virksom-heden.

Known consignor: Travlhed til søs giver masser af logistik fra Esbjerg-virksom-heden.

Af Herbert Nielsen

Viking Life-Saving Equipment A/S har mange ben at stå på inden for maritimt sikkerhedsudstyr – med masser af vækstpotentiale.

- Når det gælder sikkerhed til søs, har vi i mange år været i ubrudt positiv vækst. Selv under den finansielle og økonomiske krise med dens recession, har vi set en fortsat positiv udvikling på vore traditionelle markeder, og dertil kommer, at en sikkerhedskultur også er ved at vokse frem på nye markeder i Asien og i Sydamerika. Det gælder både sikkerhed for mennesker og fragt og ikke mindst inden for den voksende offshoreindustri, siger salgs- og marketingdirektør i Esbjerg-virksomheden, Niels Frænde

I Vikings krystalkugle ser virksomheden ikke problemer med at opnå fortsat vækst i de kommende år. Ny lovgivning på området i mange lande bidrager til øget fokus på sikkerhed, og her har vi en høj kompetence på disse felter.

- Et nyt område, der eksempelvis er i stærk vækst, er de mange planer for store vindmølleparker i Nordsøen med i alt op til 150-200 møller. De er på vej både i Danmark, Holland, Norge, Tyskland og Storbritannien. Med vore erfaringer omkring offshore er vi klar til at løfte også disse opgaver og har produkter, der modsvarer disse krav om sikkerhed, forklarer Frænde.

Skærpede krav

Også åbningen af nye arktiske søveje vil stille skærpede krav til redningsmidler.

- Det handler om at udstyre skibene med udstyr, som er optimeret til det specielle klima så som arktiske specialflåder. Med de rette godkendelser og certifikater på plads kan dette marked blive yderst interessant for Viking, siger marketingchefen.

Viking kan da også bryste sig af at have lanceret nogle af de mest innovative tiltag indenfor søredning gennem år og dag – ligesom man mere eller mindre konstant har nye på vej i pipelinen.

Ikke alle innovative tiltag og ideer er ganske vist endt med revolutionerende kvantespring fremad for firmaet, forklarer Niels Frænde, men innovation har været og er stadig et helt centralt element i firmaets drift og overordnede strategi.

Kompleks logistik

Ud over hovedkontor og center i Esbjerg har Viking produktion i Bergen, Colorado og ved Bangkok – og det stiller krav til logistikken.

I Colorado, USA, producerer Viking primært branddragter til det amerikanske marked. I Bergen foregår samleproduktion af offshore evakueringssystemer, og i Thailand massefremstilles 90-95 procent af produkterne inden for redningsflåder samt personligt beskyttelsesudstyr som dragter og veste.

- I Esbjerg samler vi alle disse tråde, udvikler og tester samt distribuerer produkterne til markederne rundt om i verden, siger Peter Husted, logistikdirektør.

Mange forsendelser

Det bliver klart til store mængder af forsendelser. I 2011 sendte Viking omkring 14.000 forsendelser ud af Esbjerg, og af disse var 5-600 pr. måned kurer- og luftfragtsforsendelser.

Ud af Thailand går omkring 90 procent af forsendelserne som søfragt, ofte som full containers, og det giver en kompleks logistik.

- Vi har vores egen logistikafdeling her i Esbjerg, hvor vi samler trådene og overvåger alle forsendelser inden for sø, luft og biltransporter. Vi samarbejder med en vifte af speditører, der er specialister inden for de enkelte områder, men vi lægger ikke vore opgaver ud i licitation. Så systematiseret er det ikke, forklarer Husted.

Viking er netop blevet certificeret som Danmarks første ”known consignor”.

- Det betyder, at vore forsendelser tager den hurtige vej gennem lufthavnene uden at møde krav om screening som ”shop stopper”. Det sikrer flowet i vore leverancer frem til kunden, og det gør det muligt for os at have fuldt styr på forsendelsen gennem hele forløbet, siger logistikchefen.

Omfattende proces

Processen begyndte med, at Viking modtog et cirka fem centimeter tykt bundt af papirer, der er basis for godkendelsen. Det krævede et par måneders læsning.

- Men det var faktisk ikke en vanskelig opgave for os at nå frem til certificering. Vi har hele tiden haft et stærkt fokus på at passe på vore ting og har ikke haft svært ved at implementere de nye procedurer. Det har krævet tilretning på vores side, men også takket være et fortrinligt samarbejde med Trafikstyrelsen er det gået relativt smertefrit, fortæller Peter Husted.

Han mener, at Viking også har nydt godt af, at det er den første virksomhed, der kommer gennem processen. Der er anslået omkring 20-25.000 virksomheder her i landet, der skal igennem processen.

- Derfor er det en god ting at være tidligt ude. Nu skal vi have fat i vore datterselskaber og coache dem til at gå gennem en tilsvarende proces med deres myndigheder. Men så er vi også helt på forkant med udviklingen, siger Peter Husted.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125