23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Betalingsringen er væk – det er trængslen ikke

Det var altid noget, at jeg ikke bebudede, at jeg ville æde min gamle hat, da jeg – med henvisning til, at det ville være det ultimative løftebrud - fastslog, at vi lige så godt kunne vænne os til betalingsringen.

Det var altid noget, at jeg ikke bebudede, at jeg ville æde min gamle hat, da jeg – med henvisning til, at det ville være det ultimative løftebrud - fastslog, at vi lige så godt kunne vænne os til betalingsringen.

Af Gwyn Nissen

For nu skete det alligevel: S-SF-R regeringen blev trængt så langt op i hjørnet, at selv et navnskifte undervejs til trængselsring, ikke kunne forhindre ringens forlis.

Mens jeg godt kan leve med, at min fasttømrede holdning brast sammen, er det straks værre for den nye regering, hvis troværdighed efter endnu et løftebrud kan stå i midten af en en-krone.

Hvad værre er: den forhadte betalingsring er godt nok væk, men det er trængslen ikke.

En hurtigt arbejdende trængselskommission skal komme med bud på, hvordan trængselsproblemerne - ikke mindst i København – kan løses.

Kommissionen behøver slet ikke kigge langt, for Dansk Transport & Logistik har sammen med bl.a. Dansk Erhverv og Danske Speditører lavet et udmærket idekatalog med en stribe forslag til, hvordan trafikken kan glide lettere i byen.

For faktum er, at transportbranchen skal ind og ud af byen, uanset hvilke tiltag kommunerne måtte hitte på. Der skal mælk, fladskærme og strikketrøjer på hylderne – og affaldet skal ud af byen. Sådan hænger byudvikling og transport nu engang sammen.

Derfor skal der herfra – stedfortrædende for alle andre, der også måtte have givet deres kommentarer til regeringens planer - også være ros til de ovennævnte aktørers tilgang til betalingsring-problematikken.

Vi kan alle råbe op og gøre opmærksom på vores utilfredshed med tingenes tilstand.

Men med idekataloget har transportbranchen været både konstruktiv og kritisk ved ikke kun at pege på kritikpunkterne, men også fremkomme med løsninger.

Der er i øvrigt heller ingen grund til, at Hovedstadens kommuner venter længe på trængselskommissionens forslag: Kig på idekataloget, brug den sunde fornuft og kom så i gang med at lave de gode løsninger, der får trafikken til at glide. Der er behov for det.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109