23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Havnekonference i samarbejdets tegn

Den nye havnelov lægger op til langt større samarbejde mellem aktørerne på danske havne – derfor er samarbejde og dialog i fokus, når brancheforeningen Danske Havne afholder havnekonference 27. og 28. marts i Odense.

Den nye havnelov lægger op til langt større samarbejde mellem aktørerne på danske havne – derfor er samarbejde og dialog i fokus, når brancheforeningen Danske Havne afholder havnekonference 27. og 28. marts i Odense.

- En ny havnelov giver rum til effektivisering. Målet for Danske Havne er at bidrage endnu mere til vækst og beskæftigelse i og omkring danske havne. Lovgivning og andre rammevilkår er et middel. Havneloven er et godt eksempel. Men dynamiske og fleksible havne skal og kan gøre det endnu bedre. Det kræver dialog og samarbejde med de private aktører, lyder det fra Danske Havne i invitationen til årets Havnekonference 27. og 28. marts under titlen ”Erhvervslivets Havne”, hvor brancheorganisationen opfordrer alle med interesser i de danske erhvervshavne til at deltage..

Danske Havne anerkender, at der allerede samarbejdes indgående på danske havne.

- Det samarbejde skal vi ikke blot værne om. Det skal vi udvide. Politikerne giver med en moderniseret havnelov et nødvendigt råderum. Erhvervslivet skal udfordre og samarbejde med havnene om at udnytte det. Logistik og transport kan styrkes og effektiviseres og dermed bidrage til at styrke erhvervslivets konkurrenceevne. Danske havne samler interesserne lokalt. Danske Havne samler parterne på tværs af landet og brancher, fordi havnene vil en bæredygtig erhvervsudvikling, skriver organisationen.

Havnene tør udfordre og vil gerne selv udfordres på de forventninger og ønsker, erhvervslivet har til den fremtidige udvikling. Politikere med transportministeren i spidsen stiller op. Havnene stiller op. Virksomheder, kommunale erhvervschefer og planlæggere har muligheden for sammen med havnene at udfordre og blive udfordret på, hvordan transportkæden kan bidrage til at styrke erhvervslivets og industriens konkurrencekraft.

Løsningerne findes hos aktørerne. Derfor ønsker danske havne en dialog med kunderne og med kundernes kunder. Formen på konferencen gør, at alle bidrager aktivt med deres viden og synspunkter. Der er ikke tale om en traditionel konference, hvor vi taler og I lytter. Formen er samtale og dialog. Men det kræver, at vi sammen formulerer opgaver og løsninger. Derfor har Danske Havne inviteret bredt i hele erhvervslivet. Vi har arrangeret vores konference i samarbejde med Danmarks Rederiforening, Dansk Industri, Danske Speditører, Danske Maritime og Danmarks Skibsmæglerforening. Konferenceformen betyder, at alle har mulighed for at lytte og blive hørt. For at udfordre og blive udfordret. Så grib chancen og kom, skriver Danske Havne i invitationen.

Program og praktisk information findes på Danske Havnes hjemmeside www.danskehavne.dk under arrangementer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094