23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Studerende på vej mod Shell Eco-marathon

17-19. maj lægger Rotterdam asfalt til, når mere end 3000 studerende fra hele Europa dyster om at køre længst på literen i selvudviklede brint-, solar-, el- og ethanolbiler.

17-19. maj lægger Rotterdam asfalt til, når mere end 3000 studerende fra hele Europa dyster om at køre længst på literen i selvudviklede brint-, solar-, el- og ethanolbiler.

Forestil dig at designe og bygge en bil alene med det formål at køre længst på mindst muligt brændstof. Den udfordring står to hold danske ingeniørstuderende fra DTU og Aalborg Universitet midt i netop nu.

Ligesom 3000 studerende fra europæiske universiteter arbejder de to hold kommende ingeniører intenst på hver deres ’grønne’ superbiler. Målet er at placere dansk energiinnovation og -teknologi øverst på medaljeskamlen ved årets Shell Eco-marathon.

- Danske studerende har en flot historie ved Shell Eco-marathon. Det vidner om, at der er stærke, innovative kræfter i studie- og forskningsmiljøet herhjemme, som kan omsætte teori til praksis. I en tid, hvor vi taler om Danmarks økonomiske fremtid, sætter de studerende i Aalborg og på DTU tyk streg under, at investering i uddannelse betaler sig, siger Regitze Reeh, kommunikationsdirektør i Dansk Shell.

På DTU arbejder DTU Roadrunners på højtryk med at udvikle og forbedre deres vinderdesign, ”Dynamo”, der deltager i kategorien for små bybiler, Urban Concept. Bilen kører på bioethanol og vandt i 2011 Shell Eco-marathon i kategorien for forbrændingsmotorer med 509,4 km på, hvad der svarer til en liter benzin.

I Aalborg er Team Aalborg Energy i gang med at udvikle og raffinere deres ”Carbon Cobra”. En brintbil, som stiller til start i kategorien for prototyper. Det er fjerde år studerende fra Aalborg deltager i Shell Eco-marathon. Sidste år fik holdet en femteplads i kategorien for brintbiler med (omregnet) over 3000 km på literen.

For første gang i Europa rykker Shell Eco-marathon i år ud på almindelige veje. Det giver publikum og medier fra hele Europa optimale muligheder for at følge med, når de 227 hold fra 24 lande omsætter teori og viden om brændstofeffektivitet til hundreder af kilometer på almindelig vej.

Igen i år er Michelin leverandør af specialudviklede dæk til Shell Eco-marathon bilerne.

Følg de danske hold på Facebook:

Team Aalborg Energy: www.facebook.com/TeamAalborgEnergy?ref=ts&sk=wall

DTU Roadrunners: www.facebook.com/groups/218711281040/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079