23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Itella tvunget til omstrukturering

70 stillinger i Danmark og Sverige nedlægges – Steen Sørensen ny i ledergruppen.

70 stillinger i Danmark og Sverige nedlægges – Steen Sørensen ny i ledergruppen.

Regnskabet for 2011 er endnu ikke offentliggjort, men ifølge Jørn Johansen, direktør for Itella i Danmark og Sverige, er ”tallene ikke opløftende”. Itella har taget konsekvensen og omstrukturerer nu den dansk-svenske forretning, hvilket får konsekvenser for 70 af organisationens 400 medarbejdere.

- Vi kan endnu ikke sige noget om, hvor afskedigelserne falder, da vi nu har påbegyndt forhandlingerne jf. arbejdsmarkedsreglerne, forklarer Jørn Johansen.

Han fastslår dog, at Itella er kommet for at blive. Itella satte i efteråret en ”make or break”-proces i gang – og afgørelsen er faldet ud til fordel for fortsat tilstedeværelse på de to markeder.

- Danmark og Sverige er strategiske lande for os, men for at kunne sikre fortsat aktivitet i de to lande, er vi nødt til at lave et nyt set-up – og det kræver nu engang nogle vanskelige beslutninger. Vores organisation har været for dyr og vi har ikke udviklet os med markedet, konstaterer Itella-direktøren.

Efter i en periode at have været formand for de to særskilte landeselskaber Danmark og Sverige, er han nu fuld tid tilbage i direktørstolen for det sammenlagte selskab.

- Det er vigtigt for rimelig hurtig at få genskabt stabiliteten i virksomheden, siger Jørn Johansen, der forventer, at omstruktureringen vil give Itella en ”konkurrencedygtig platform i fremtiden”.

Planer følger

Hvordan det fremtidige set-up bliver og hvilke lokationer, der eventuel bliver berørt af ændringerne, kan direktøren endnu ikke oplyse om.

Medarbejderne blev orienteret om situationen af Jørn Johansen her til formiddag. Itella Logistics har 255 medarbejdere i Danmark fordelt på kontorer i Hvidovre, Kolding og Risskov samt 155 medarbejdere i Sverige i henholdsvis Stockholm, Borås, Malmö og Jönköping.

Justeringen i Danmark og Sverige følger en global annoncering fra august 2011, hvor Itella Group offentliggjorde et program for udgiftsbesparelser på 100 millioner euro for de næste tre år.

Styrker ledelsen

Itella har styrket ledelsen med Steen Sørensen, tidligere mangeårige administrerende direktør i Andreas Andresen A/S, Padborg.

- Steen Sørensen har styrket vores ledergruppe. Han er en professionel lederprofil som vi har ønsket at tiltrække netop med henblik på at videreudvikle forretningen, siger Jørn Johansen.

Steen Sørensen er chef for Itellas internationale landevejstransport i såvel Danmark som Sverige.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062