Overenskomst betyder enden på den flere uger lange ulmende konflikt på APM Terminals containerterminal i Rotterdam.
APM Terminals ledelse har indgået overenskomst med de omkring 800 ansattes fagforeninger. Forud gik angiveligt hårde forhandlinger i den flere uger lange konflikt, hvor de ansatte flere gange har nedlagt arbejdet.
Den nye overenskomst løber over 27 måneder. Der er aftalt to lønstigninger i 2012 og 2013, hvor der også er aftale udbetaling af bonus to gange. Samtidig har de omkring 800 ansatte fået en garanti for jobsikkerhed frem til 2016, samt et særlig pensionsordning, der skal kompenserer for den senere forventede pensionsalder.