23948sdkhjf

Godskørselsloven løser ingen problemer for varevogne

ITD advarer mod danske enegang ved at lade godskørselsloven omfatte varebiler under 3,5 tons totaltvægt.

ITD advarer mod danske enegang ved at lade godskørselsloven omfatte varebiler under 3,5 tons totaltvægt.



Gårsdagens kontrolaktion mod pakke- og kurérvognmænd og deres chauffører i Høje Taastrup har givet fornyet kraft til de kræfter i transportbranchen, der ønsker skærpede krav til den del af vejgodstransporten, der holder sig under 3,5 tons totalvægt på køretøjerne.

Ønsket om skrappere regler for varetransport i varebiler er ikke nyt. Lastbilvognmændene har i årevis påpeget, at det var både konkurrenceforvridende og et alvorligt problem for trafiksikkerheden, at køre- og hviletidsreglerne ikke gælder for varebiler.

I de senere år er det også hyppigt blevet foreslået, at varebils-vognmænd skal omfattes af godskørselsloven – blandt andet for at bekæmpe socialt bedrageri, sort arbejde og anden svindel.

Men den idé afvises nu af International Transport Danmark (ITD), der mener at socialt bedrageri i varevognsbranchen ikke bekæmpes ved at lade godskørselsloven gælde for varevogne. Løsningen bør i stedet være myndighedernes effektive samarbejde og indsats for at bekæmpe snyderiet.

Nej til dansk enegang

ITD påpeger, at Danmark blot vil indføre en dansk særregel i forhold til resten af EU, hvis varevogne under 3,5 tons totalvægt bliver underlagt godskørselslovens mange reguleringer.

Underdirektør Poul Bruun skriver:

»Hos ITD undrer vi os over de gentagne forslag om at indføre en sådan dansk særregel. Godskørselsloven er fuldstændig uegnet til formålet, og løsningen ligger et helt andet sted.
Hvis problemet er socialt bedrageri og unddragelser af skatter og afgifter, er løsningen for varebilsbranchen ikke flere regler og reguleringer, pakket ind i godskørselsloven. Løsningen er målrettet kontrol i tæt samarbejde mellem de relevante myndigheder. Og den finder endda allerede sted – det viser de jævnlige pressehistorier om myndighedernes fangster jo. Opbakning til kontrollerDet relevante svar på historierne om bedrageri i varevognsbranchen bør derfor være en klar og tydelig opbakning til de kontroller, der allerede finder sted. Og det er politikernes opgave løbende at vurdere, om myndighederne har tilstrækkeligt med ressourcer til fortsat at gennemføre kontrollerne målrettet og effektivt.
SKAT skal kontrollere, at moms og skat bliver betalt, og at der ikke bliver begået socialt bedrageri. Politiet skal kontrollere, at færdselsloven bliver overholdt, mens fødevaremyndighederne skal tage sig af fødevarelovgivningen. Med effektive kontroller kan antallet af ulovligheder holdes i skak på varebils-området. Nøjagtigt som det er tilfældet på godsområdet.
At forsøge at bruge godskørselsloven vil rejse en masse åbne spørgsmål. Eksempelvis er lastbiler over 3,5 tons i dag fritaget for registreringsafgift, mens alle køretøjer under den grænse skal betale. Skal registreringsafgiften væk, hvis grænsen bliver flyttet? Flere ressourcerFor myndighederne vil en regelændring være en stor byrde. Kommer store varevogne ind under godskørselsloven, vil det betyde, at Trafikstyrelsen skal udstede op mod 100.000 ekstra vognmandstilladelser. I dag er der cirka 45.000 vognmandstilladelser i alt.
Det vil medføre et drastisk behov for flere administrative ressourcer hos Trafikstyrelsen, og i en sparetid i det offentlige er det ikke realistisk. I forvejen har Trafikstyrelsen knap nok ressourcer og tid til rettidigt at udstede tilladelser til de nuværende vognmænd.
Heller ikke på det internationale marked er godskørselsloven løsningen på problemer med varebiler og socialt bedrageri. Det er meldingen fra EU, som har lavet en undersøgelse om emnet. Rapporten konkluderer, at der ikke er behov for at nedsætte vægtgrænsen.«
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.466