DFDS henter ny svensk leder hos Kuehne + Nagel
DFDS A/S har ansat Morgan Olausson som ny chef for DFDS Seaways i Sverige.
Morgan Olausson kommer fra en stilling som director of LTL/FTL Management i Nordvesteuropa i Kuehne + Nagel. Den scheweiziske logistikgigant er en af DFDS betydelige kunder.
Olausson har siddet på sin nuværende post i Kuehne + Nagel siden 2009, men han har været ansat i selskabet siden 2005.
Inden da var han fra 2001 var leder af rederiet Norfolklines division i Skandinavien. Det A.P. Møller-Mærsk-ejede færge og ro/ro-rederi Norfolkline er i dag fusionernet med DFDS.
- Vi er stolte over, at kunne byde Morgan Olausson velkommen som ny adm. direktør for DFDS Sweden AB, hvor han skal stå i spidsen for vores vigtige service ud fra Göteborg. Med Morgan Olaussons velkendte fokus på kunderne er jeg sikker på, at han er den rette person til at fortsætte udviklingen af DSDS services i Sverige og han tilføjer værdifuld erfaring til vores organisation, siger senior vice president, Kell Robdrup, fra DFDS.
Morgan Olausson, 50, er gift og far til fire børn. Han bor i Kullavik tæt på Göteborg.