23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stor støtte til grøn vækst

Spørring Karrosserifabrik er blandt de 19, som får tilskud fra Trafikstyrelsens pulje til forsøg med energieffektive transportløsninger.

Spørring Karrosserifabrik er blandt de 19, som får tilskud fra Trafikstyrelsens pulje til forsøg med energieffektive transportløsninger.

Anden gang var lykkens gang, konstaterer Jakob Jensen, Spørring Karrosserifabrik. Han og hans firma har som en af de få produktionsvirksomheder fået tilsagn om 1 mio. kr. fra puljen til forsøgsprojekter til fremme af energieffektive transportløsninger.

Konkret er tilskuddet møntet på fabrikkens automatiske rullepresenning ECO TOP. Her skal der udføres måling af brændstofbesparelse og dermed CO2-reduktion. Den eksisterende model skal videreudvikles, og to nye typer skal produktudvikles. Endelig skal ECO TOP gøres mere kendt end hidtil gennem oplysnings- og salgsarbejde, messedeltagelse, hjemmeside, pressemeddelelser og produktblade.

Jakob Jensen ansøgte puljen i 2010 og fik nej. Så søgte han igen i 2011 og fik i januar en e-mail fra Center for Grøn Transport med et foreløbigt – men dog ikke definitivt – afslag. Der var løfte om endelig afgørelse inden 1. april.

- Pludselig kom der få uger senere et tilsagn. Behøver jeg at sige, at jeg er lykkelig? fortæller en storsmilende Jakob Jensen.

Han havde ansøgt om 1,185 mio. kr. Tildelingen er således ca. 15 pct. mindre.

- Der skal files lidt hér og flyttes lidt dér, men jeg lover, at projektet på alle punkter kommer til at opfylde, hvad det skal, siger Jakob Jensen videre.

Testes i virkeligheden

- Takket være en bevilling fra Væksthus Midtjylland fik vi i juni 2011 foretaget et vindtunnelforsøg hos Force Technology med en 1:25 model af et lastvognstog. Måleresultaterne viste 5-7 pct. brændstofbesparelse og tilsvarende CO2-reduktion ved brug af presenning over tomt lad. Det er langt bedre end andre kendte aerodynamiske tiltag, slår Jakob Jensen fast.

- Men troværdige vognmandskunder har målt brændstofbesparelser på 10-15 pct. og derover ved brug af ECO TOP over tomt lad. Jeg tror på vognmændene, men differencen mellem deres verden og laboratoriet skal opklares.

Jakob Jensen har en række nærliggende forklaringer, som han har drøftet med Force Technology.

- Forsøgsopstillingen beskrev kun én situation, det kunne ikke være anderledes. Virkeligheden rummer mange variationer, og de skal nu belyses ved praktiske forsøg, forklare Jensen.

Nogle af støttekronerne vil blive brugt som et mærkbart tilskud til ECO TOP, når disse monteres som led i den praktiske afprøvning.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079