Det finske færge- og ro/ro-rederi Finnlines åbner i slutningen af marts en ny rute mellem Wallhamn nord for Gøteborg og den hurtigt voksende russiske havn Ust-Luga tæt på Sct. Petersborg.
Finnlines indsætter i slutningen af marts et ro/ro-skib på den nye rute fra den privatejede havn Walhamn nord for Gøteborg og Ust-Luga ved Sct. Petersborg. Ruten besejles to gange ugentligt og skal styrke Finnlines netværk mellem Skandinavien og det vækstprægede russiske marked.
Det oplyser rederiet i en pressemeddelelse.
Finnlines driver sammen med moderselskabet Grimaldi Group dem såkaldte EuroMed-service, der forbinder den Grimaldi-ejede svenske havn Wallhamn med Grimaldi Lines omfattende ro/ro-netværk ned langs Vesteuropa og ind i Middelhavet.
Den nye ro/ro-linje udvider det eksisterende netværk og gør det blandt andet lettere at transportere biler videre til Rusland..