23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lastbilbranchen tørster efter chauffører

Vejen ind i transportbranchen gøres nu lettere.

Vejen ind i transportbranchen gøres nu lettere.

Ledigheden trykker i Danmark, og en uddannelse som chauffør kan være vejen væk fra jobcentret. Men en maksimumsgrænse for prisen på kurser har siden januar 2011 spændt ben for de ledige. I øjeblikket får kommunerne højst refunderet 3500 kroner om ugen, når de sender ledige på de såkaldte ”selvvalgte kurser” i seks uger.

Det betyder, at ledige med chaufførdrømme, men uden stort kørekort, ikke har mulighed for at få fingre i et kørekort. Det koster nemlig væsentligt mere end 3500 kroner om ugen at få et stort kørekort via AMU-kurserne. Men fra 1. april 2012 bliver loftet på 3500 kroner fjernet.

- Det er en rigtig god ting, at maksimumsgrænsen forsvinder. Vi håber, at mange ledige udnytter mulighederne for selvvalgt uddannelse og tager et stort kørekort. Derefter kan de fortsætte med chaufføruddannelsen, siger chefkonsulent Anders Jessen fra ITD.

Branchen håber på tilgang af unge i 20’erne og 30’erne.

- Vi må erkende, at vi har mange chauffører over 50 år. Det er dygtige og erfarne medarbejdere, men der er nu engang brug for nyt blod, for ellers kommer der simpelthen ikke nye chauffører på vejene. De nye regler gør det meget lettere at gå chaufførvejen, lyder det fra Anders Jessen.

Tidligere kom mange lastbilchauffører med en chaufføruddannelse fra militæret, men med langt færre unge i hæren, er den rekrutteringsvej ved at tørre ud. Derfor skal unge lokkes ind i branchen fra uddannelsesstederne, men på erhvervsskolerne er der ifølge Anders Jessen faldende interesse for landtransporten.

- Grunden er i vid udstrækning arbejdsforholdene. Det er svært at få folk til at ligge på en rasteplads klokken tre om natten eller være væk en hel uge. De unge vil gerne være hjemme ved familien, konstaterer han.

Imidlertid giver chaufførjobbet i dag gode muligheder for at have en fleksibel dagligdag, påpeger

Anders Jessen.

Gode beskæftigelsesmuligheder

- Der er desuden gode beskæftigelsesmuligheder, hvis du specialiserer dig. Det kan eksempelvis være inden for vindmølletransport, farligt gods eller dyretransporter.

Det er ikke kun er ledige, der kan udnytte mulighederne. Virksomhederne skal tage deres del af ansvaret for at få friske chauffører ved at hente lærlinge ind, mener Anders Jessen og minder om, at der er en kontant bonus på op til 70.000 kroner fra staten for at ansætte en lærling.

- Samtidig kan mange over 25 år få merit, så uddannelsen til chauffør måske kun tager et eller to år.

Det var VK-regeringen, der oprindeligt satte loft over prisen på AMU-kurser, mens den nye regering nu ophæver loftet igen. Det koster statskassen over 200 millioner kroner.

I Tyskland er der stor succes med at få de unge til at vælge en fremtid som chauffør. I 2006 blev der skrevet under på 970 uddannelsesaftaler, mens der fra oktober 2010 til oktober 2011 blev underskrevet 3403, oplyser ITD.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078