1000 kilometer tysk landevej bliver maut-pligtig
Forbundstrafikminister Peter Ramsauer har underskrevet en aftale, der gør omkring 1000 kilometer af de såkaldte forbundsveje maut-pligtige.
Forbundstrafikminister Peter Ramsauer har underskrevet en aftale, der gør omkring 1000 kilometer af de såkaldte forbundsveje maut-pligtige.
Oprindeligt skulle den tyske kilometerafgift på lastvogne over 12 tons kun opkræves på det tyske motorvejsnet. Men det fik hurtigt mange lastvogne til at køre uden om ’mauten’ ved at køre på de landeveje, der hører under forbundsrepublikken – de såkaldte bundesstrassen.
Derfor har man gradvist inddraget en række strækninger, hvor den tunge trafik er øget uforholdsmæssigt meget. Med aftalen bliver der nu føjet yderligere omkring 1000 kilometer forbundsvej til det maut-pligtige vejnet i Tyskland. Det ventes at øge mautindtægterne med omkring 100 mio. euro.
Det skriver DVZ.