23948sdkhjf

Pirater dræber kaptajn og maskinmester

Bulkcarrier angrebet af pirater 90 sømil ud for Nigerias kyst.

Bulkcarrier angrebet af pirater 90 sømil ud for Nigerias kyst.



Optrapningen af piratangrebene ud for Vestafrika tog mandag endnu et skridt op ad stigen, da pirater mandag angreb en Bulkcarrier på en position 90 sømil syd for Lagos i Nigeria. Besætningen søgte tilflugt i skibets sikringsrum (citadellet), mens mandskabet på broen forsøgte at sejle fra piraterne, der beskød skibet. Under den vedvarende beskydning blev skibets kaptajn og maskinmester ramt og døde ifølge International Maritime Bureau (IMB).

Piratproblemet ud for Vestafrika har i de senere år været overskygget af de somaliske piraters hærgen ud for Østafrika. Men inden for det sidste års tid er der registreret væsentligt flere angreb ved Vestafrika end tidligere. Angrebene har også ændret karakter, fra tidligere at være rettet mod skibe, der ligger for anker tæt ved kysten eller i havn, til nu i stigende grad også at ramme skibe, der sejler langt fra land.

Der er ikke oplyst navn på hverken bulkcarrieren eller de dræbte skibsofficerer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062