23948sdkhjf

Første 4-akslede påhængsvogn med tre bagaksler

Schmidt Tip Løgumkloster leverer netop nu den allerførste nye fireakslede påhængsvogn med tre bagaksler.

Schmidt Tip Løgumkloster leverer netop nu den allerførste nye fireakslede påhængsvogn med tre bagaksler.



Den nye påhængsvogn, der er den første af sin art, har typebetegnelsen P30T, og har en teknisk totalvægt på 31 ton, samt en tilladt totalvægt på 30 ton.

For at kunne opfylde myndighedernes krav til den nye type påhængsvogn, er den udstyret med en tvillingmonteret foraksel af typen BPW Eco, der har et maksimalt akseltryk på 10 ton. De to midterste aksler er begge af typen BPW Eco 9 ton, mens den bagerste aksel er en BPW Eco-disc, selvsporende 9 ton aksle. Triplebogien er bygget med et teknisk samlet bogietryk på 21 ton og et højest tilladt bogeitryk på 20 ton.

Akslerne er ophængt i BPW luftaffjedring med hæve-sænkefunktion og luftaffjedringen er konstrueret så forakslen altid har mindst 30 % af den aktuelle totalvægt. Aksel nr. 2 og nr. 4 er begge udstyret med bogielift, så der kan spares både dæk og brændstof samt emissioner ved tomkørsel.

De fire aksler er med skivebremser og bremseanlægget er et Wabco EBS-E Premium 4S/3M med både RSS (ESP på påhængsvogne) og vægtfunktion. Der er standbremse på både 2. og 3. aksel.

Hjulstørrelse er på forakslen 315/70 R22,5, der er monteret med Goodyear RHS II mens de tre øvrige aksler er udstyret med hjul i størrelsen 385/55 R 22,5, der alle er monteret op med Goodyear RHT. Fælgene er af typen Alcoa Dura-Bright aluminiumsfælge der har en lav vægt.

Trækstangen er en boltforskydelig Regensburger Zuggabel type GZL 50B med Briab fæste, der har en D-værdi på 180 og en Av værdi på 18 T., mens drejekransen er en BPW 10 ton dobbelradet kugledrejekrans.

Chassislængden er 7.990 mm og ladlængden er 8.500 mm. Akselafstandene er fra 1. til 2. aksel 4.100 mm, fra 2. til 3. aksel 1.200 mm og fra 3. til 4. aksel 1.270 mm. Ladhøjden er 1.360 mm og bunden er fremstillet i 3,0 mm rustfri stålplade.

Forsmækken består af to dele, h.h. en del på 1.600 mm samt en topsmæk på 400 mm med en forsat kornspids i 25 mm Hydro aluminiumsprofiler.

Begge sider er bygget firedelte med 1.200 mm høje dobbelt svingbare sider i 25 mm aluminiumsprofiler samt firedelte topsider på 400 mm.

Udfaldet forneden er luftstyret i begge sider og stolperne er Kinnegrip type 5 med løse tapper i toppen. Bagsmækken er bygget som 1.400 mm dobbeltsvingbar og fremstillet i 25 mm aluminium med en 600 mm forsat kornspids.

Påhængsvognen, der skal leveres til vognmand Poul Larsen, Erslev, Mors, er sandblæst metalliseret og grundet samt lakeret i tre farver, og egenvægten er blot 7 ton så lasteevnen når op på 23 ton.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125