Kendt lastbilmand fylder år
Carsten Noer, Toftlund fylder på lørdag 60 år.
Carsten Noer, Toftlund fylder på lørdag 60 år.
Carsten Noer begyndte for 27 år siden med at overtage et værksted fra en tidligere vognmandsvirksomhed i Toftlund. Herefter voksede forretning stille og roligt med afdelinger i en række syd- og sønderjyske byer, og Carsten Noer var en overgang forhandler af tre forskellige lastvognsmærker.
Den finansielle krise satte dog en stopper for virksomheden og Carsten Noer måtte sidste år gennem en voldsom neddrosling. I dag driver Carsten Noer sammen med sin familie og i tæt samarbejde med Lastas-gruppen serviceværksteder i Toftlund og i Padborg.