23948sdkhjf

Stobart bestiller 1000 nye Scania

Transportvirksomheden Eddie Stobart og A. W. Jenkinson Forest Products har indgået en storaftale med Scania i Storbritannien.

Transportvirksomheden Eddie Stobart og A. W. Jenkinson Forest Products har indgået en storaftale med Scania i Storbritannien.



De gentager dermed en bestilling på 1000 lastbiler fra 2010 og som var Scanias største enkeltordre indtil da på det britiske marked.

Leveringen påbegyndes til marts i år og afsluttes i december 2013, og man forventer at levere ca. 300 lastbiler i løbet af i år.

Som ved den sidste ordre vil de fleste lastvogne være trækkere fra Scanias R-serie, hvortil også kommer et stort antal fra G-serien.

- Aftalen afspejler vores tilfredshed med det høje serviceniveau i Scanias forhandlernet. Scanias fokus på konstant udvikling betyder, at Eddie Stobart fortsat kan tilbyde sine kunder bæredygtig transport og et højt serviceniveau, siger William Stobart, der er ansvarlig for selskabets virksomhed.

- Når vi igen får en stor ordre beror det ikke bare på, at Scanias lastbiler opfylder de krav som de højtprofilerede kunder stiller til køretøjer i daglig drift, men også vores serviceorganisations evner til at levere et bredt serviceudbud på et stort geografisk område, siger Hans Christian Holersson, der adm. direktør for Scania (Storbritannien) Ltd.

Transport-ikon

Eddie Stobart, der indgår i Stobart Group, er et af Storbritanniens stærkeste brands og velkendt for sine grønne ikonlakerede lastvogne. I dag lægger Eddie Stobart navn til en vognmandsvirksomhed med 2880 lastvogne. Virksomheden tilhører samtidig de ledende i branchen, når det gælder udnyttelse af køretøjer, så de udløser højest mulig effektivitet og dermed laveste mulige miljøpåvirkninger.

A.W. Jenkinson Forest Products og dets datterselskab håndterer årligt over 2 mio. ton bioaffald, som opsamles fra skovningspladser, savværker og papirmasseindustrier rundt omkring i Storbritannien. Koncernen er landets største leverandør af flis og barkprodukter.

I løbet af 2011 steg Scanias markedsdel i Storbritannien til 14 procent på lastvogne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063