Global piratregning på 40 milliarder
Løsesummen for skibe og besætninger udgør kun en lille andel af den enorme milliardregning, som pirateri koster kloden rundt.
Det viser beregninger fra USA-tænketanken One Earth Future, der har forsøgt at sætte tal på omkostningerne ved piraternes hærgen.
One Earth Future skønner, at kun to procent af den samlede regning for piraternes hærgen kommer fra den løsesum, som rederier – eller rettere deres forsikringsselskaber – betaler for at købe skibe, last og besætninger fri.
Resten af de 40 milliarder kroner, som det koster at afbøde især de somaliske piraters aktiviteter, bliver brugt på sikkerhed og forsikringer.
Rederierne der sejler i områder, hvor pirateriet er et problem, må betale høje forsikringspræmier. Dertil kommer store udgifter til sikring af skibene, herunder alarmsystemer, pigtrådsspærringer og andre fysiske forholdsregler. 2011 blev også året, hvor verdens rederier for alvor tog de bevæbnede vagter til sig. Det har øget omkostningerne væsentligt. Endelig vælger mange rederier at sejle større omveje for at undgå piraterne. Det øger ikke bare brændstofregningen, men også udgifterne til resten af skibets drift.
Fuld kraft fremDe kaptajner, der sejler gennem piratplagede farvande, er også tvunget til at sætte maskintelegrafen på ”FULD KRAFT FREM”. Høj hastighed gør det svært for piraterne at manøvrere sig frem til den rette position og lykkedes det, så er det næsten umuligt at borede skibet fra de små hurtigtgående skifts.
Ingen skibe, der har sejlet mere end 18 knob i timen, er blevet kapret.
Regningen for den høje hastighed er alene 15,4 milliarder kroner.
Den internationale militære indsats i form af krigsskibe, helikoptere og overvågningsfly koster 7,2 milliarder kroner.
