Kögel udbygger servicenettet i Danmark
I alt fem servicepartnere sørger for en optimal forsyning af reservedele i Danmark.
Kögel har udbygget servicenettet betydeligt i Danmark. Ud over de mangeårige Kögel-partnere B & K Service i Padborg og Globex Trailerservice i Albertslund er der nu kommet yderligere tre servicepartnere til. Det er KLC i Kolding, JLS (Jysk Lastvogns & Trailer Service) samt Horsens Trailer Service, der netop er blevet autoriserede Kögel-servicepartnere.
Med disse nye partnere har Kögel Trailer udbygget sit servicenet i Danmark, så producenten er kommet tættere på sine kunder i hele Danmark. Dermed sikres det, at Danmark får en optimal forsyning af reservedele fra Kögel-Trailer, forlyder det fra den tyske koncern.
B & K Service i Padborg har siden 1992 specialiseret sig i reparation af anhængere. I det nybyggede værksted fra 2006 er der i alt 17 reparationsbaner. Ud over de talrige serviceydelser har B & K Service siden 2006 også haft Kögel-reservedelsservice på programmet.
Globex i Albertslund har allerede været Kögel-partner i fem år. Siden 1994 har Globex solgt, udlejet, og repareret trailere, og kunderne nyder desuden godt af virksomhedens 24 timers nødservice samt af et stort dæklager.
KLC har været 25 år i forretningsområdet og er specialiseret i salg og service af lastbiler. Med en omfattende produktionspalet inden for transportbranchen tilbyder KLC i Kolding fra nu af service og reparation af trailere fra virksomheden Kögel.
JLS (Jysk Lastvogns & Trailer Service) har i 25 år været et af de store servicesteder i Danmark. De seks værksteder i nærheden af motorvej tager sig også gerne af trailere fra Kögel. Selskabet er til stede i Greve ved København, Aarhus/Tilst, Horsens, Kolding samt med to serviceværksteder ved den dansk/tyske grænse.
Horsens Trailer Service er endnu en ny Kögel-servicepartner. På domicilet i Horsens kan kunderne hos Horsens Trailer Service nu også få Kögels kvalitetsreservedele.