23948sdkhjf

CMP kroger endnu et bilmærke

Copenhagen Malmö Port forstærker sin position som hub for bilimporten til Norden og Baltikum med endnu et bilmærke i porteføljen.

Copenhagen Malmö Port forstærker sin position som hub for bilimporten til Norden og Baltikum med endnu et bilmærke i porteføljen.



Det er japanske Subaru, der siden november sidste år har benyttet CMP, da bilskibet City of Amsterdam lagde til kaj ved bilterminalen i Malmö med 250 Subaru-biler.

Det oplyser CMP i en ny pressemeddelelse, hvor det dansk-svenske havneselskab beretter, at der ventes 10.000 Subaru-biler over kaj i løbet af hele 2012.

Omkring 60 procent forventes at blive sendt videre til de hastigt voksende markeder Baltikum og Rusland. De resterende Subaru-biler går videre til Sverige og Norge.

- Subaru er en såkaldt transshipment kunde, hvor nye biler ankommer og opbevares hos os inden de eksporteres, fortælller Björn Larsson, der er terminalleder i CMP, der udtrykker tilfredshed med at det er lykkedes CMP at tiltrække det japanske kvalitetsmærke som kunde.

Subaru er det nyeste bilmærke på CMP, der blandt andre modtager biler fra Toyota, Honda, Mitsubishi, Suzuki, Isuzu, Ford, Peugeot og Mercedes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062