23948sdkhjf

Estisk ulykkeschauffør var spirituspåvirket

Siden den alvorlige ulykke tirsdag, den 17. januar, hvor en estisk lastbilchauffør påkørte en bus i en rundkørsel i Taastrup, har Vestegnens Politi arbejdet på højtryk for at opklare årsagen til uheldet.

Siden den alvorlige ulykke tirsdag, den 17. januar, hvor en estisk lastbilchauffør påkørte en bus i en rundkørsel i Taastrup, har Vestegnens Politi arbejdet på højtryk for at opklare årsagen til uheldet.



Det skriver dinby.dk.

Politiet oplyser, at lastbilen ikke overholdt sin vigepligt i lyskrydset og påkørte bussen, der kørte i retningen mod Ishøj og passerede krydset for grønt lys. Chaufføren fra Estland har fået en bøde for ikke at overholde sin vigepligt, ligesom han er blevet frakendt retten til at køre lastbil og personbil i Danmark i tre år på grund af en for høj spirituspromille. Den lå mellem 1,2 og 2 promille. Han er også idømt en bøde for dette forhold, og begge bøder er betalt af vognmandsfirmaet i Tallinn i Estland.

Det var det danske speditionsfirma Freja, som havde det estiske transportfirma til at trucke for sig.

- Vi fortæller vognmandsfirmaet at vi ikke mere kan arbejde med den pågældende chauffør, og der står i vores aftale med vognmanden, at vi ikke accepterer alkohol og stoffer, ligesom vi heller ikke kan acceptere overtrædelser af færdselsloven. Det har vognmanden skrevet under på, siger afdelingsleder Lars Olsen hos Freja til TTN.

- Nu anmoder vi vognmandsfirmet om en redegørelse for uheldet. Vi har en klar politik om at reglerne skal overholdes og vi kan ikke som virksomhed acceptere, hvis de overskrider færdselsloven. Det gælder også forhold som tyveri, det kan vi heller ikke acceptere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.054