23948sdkhjf

Optimismen er tilbage

Men godsmængderne lader vente på sig.

Men godsmængderne lader vente på sig.



Danske Markets seneste analyse af de europæiske speditørers forventninger til markedsudviklingen de kommende to måneder, viser er markant fremgang i forhold til seneste måling. European Freight Forwarding Index er således steget fra 45 til 58 (alt over 50 indikerer vækst).

Den øjeblikkelige situation er også en smule forbedret i forhold til december (41), men typisk for januar ligger den stadig lavt (43).

Situationen er stort set den samme i alle tre brancher - luft, sø, vej - nemlig stagnerende eller faldende mængder i den aktuelle situation og optimisme to måneder frem. Indekset for situationen to måneder frem i tiden er steget fra 48 til 59 for landevejstransportens vedkommende, fra 40 til 58 inden for søfragt og fra 50 til 58 indenfor luftfragt.

Aktuelt går det bedst i det øvrige Skandinavien samt Benelux og Tyskland, mens UK, Danmark og Østeuropa ser faldende godsmængder.

Optimismen vedrørende de kommende to måneder kan spores over det meste af Europa, bortset fra Benelux, der har uændrede forventninger.

134 europæiske speditionsvirksomheder deltager i Danske Markets månedlige undersøgelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064