23948sdkhjf

Flyvevåbnet spotter formodet piratmoderskib

Et af Flyvevåbnets Challenger-fly, der jagter pirater i Adenbugten og Det Indiske Ocean, har lokaliseret en mistænkelig Dhow tæt på Somalias kyst. (Fotos: Flyvevåbnet)

Et af Flyvevåbnets Challenger-fly, der jagter pirater i Adenbugten og Det Indiske Ocean, har lokaliseret en mistænkelig Dhow tæt på Somalias kyst. (Fotos: Flyvevåbnet)



Besætningen på det maritime overvågningsfly, der er baseret på Seychellerne, observerede mandag 30. Januar en mistænkelig dhow (større båd) tæt på Somalias kyst. Den havde seks mindre både - såkaldte skiffs - på slæb.

Tidligere er den slags grupperinger blevet brugt som angrebsgruppe for pirater mod civile skibe og handelsskibe, og derfor var der mistanke om, at grupperingen var på vej til at udføre piratangreb.

Challengeren var på patrulje i området og tog mange billeder af de formodede pirater. Et grundigt kig på billederne afslørede, at der om bord på dhow’en var udstyr, som piraterne traditionelt anvender til angreb på skibe.

Billederne bliver givet videre til analyse hos Challenger-bidragets efterretningsfolk, og dernæst bliver de sendt til NATO’s Operation Ocean Shield's hovedkvarter i Northwood, England, hvor de bliver videreanalyseret.

Herefter kan staben i England beslutte om, et af de krigsskibe, som NATO råder over i området, skal forsøge at stoppe det formodede piratmoderskib.

Dhowen fra billedet ovenfor med fem skiffs (mindre både) på slæb. Den sjette skiff er uden for billede. (Foto: Flyvevåbnet) På vej hjem?

Det danske Challenger bidrag har base på Seychellerne og opererer i området mellem Seychellerne og Somalias kyst. Den foreløbigt sidste overvågningsflyvnig blev gennemført i går tirsdag 31. januar 2012, hvorefter operationen indstilles da Folketingets mandat for det maritime overvågningsfly udløber.

Det er dog muligt, at mandatet bliver forlænget, da Udenrigspolitisk Nævn i morgen torsdag skal beslutte om det skal forlænges yderligere 14 dage.

Status

Flyvevåbnets piratjagt startede i begyndelsen af december. I de to måneder har det kun været nødvendigt at opgive en enkelt af de missioner, som Challenger-flyet blev tildelt. Det skyldes en teknisk fejl på flyet.

Samlet er der fløjet godt 290 flyvetimer

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095