Tørlast nærmer sig ny bund
Baltic Dry Index er på vej mod det laveste niveau til nogensinde.
Indekset faldt mandag ned til 702. I dag tirsdag er det faldet yderligere med 22 indekspoint til 680 ifølge dryships.com. Dermed er det tæt på den hidtidig bundrekord på 663, der blev sat i december 2008.
- Det er den perfekte storm, der har ramt tørlastraterne i øjeblikket. Efterspørgslen sætter sig, samtidig med, at nye skibe er fosset ind på markedet de sidste to år, siger analytiker i Bimco, Peter Sand, ifølge nyhedsbureauet Ritzau Finans.
Værst ramt er capesize-segmentet – der tæller de største tørlastskibe – hvor dagsraten nu er nede på 5490 USD, hvor 20.000 USD anses for minimumstaksten, hvis skibet skal tjene penge.
Det skriver maritimedanmark.dk.