Alle følgebiler får ens kulør
Med virkning fra den 1. juli i år skal alle følgebiler, der anvendes til eskorte af særtransporter være lakeret i en gul eller orange farve.
I bestemmelserne for ledsagerkøretøjer står: Ved ledsagebil forstås en person- eller varebil med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg. Bilen skal være gul eller orangegul. Der har imidlertid været en overgangsperiode frem til den 1. juli år for dette farvekrav.
I § 44, stk. 3, i særtransportbekendtgørelsen står der nemlig: For ledsagebiler, der er registreret første gang før 1. juli 2007, gælder kravet i bilag 3, pkt. 1, om at farven på ledsagebil skal være gul eller orangegul, først fra den 1. juli 2012.
Nye følgebiler der er registreret i den nævnte 5-årige periode har skullet have den rigtige farve helt fra start, så nu bliver alle følgebiler snart ens i farverne.