23948sdkhjf

Regering har ingen skrupler

Debatindlæg af direktør Mogens Therkelsen, H.P.Therkelsen A/S.

Debatindlæg af direktør Mogens Therkelsen, H.P.Therkelsen A/S.



”I statsministerens nytårstale fremgik det klart, at regeringen ville forbedre forholdene for dansk erhvervsliv, så man igen fik et konkurrenceforhold, der kunne måle sig med udlandet og specielt med vore to nabolande Sverige og Tyskland, som er vore to største samhandelspartnere.

Så er det helt uforståeligt, at regeringen tænker i skatter og afgifter i den nye finanslov på over 5 mia. DKK, hvor virksomhederne kommer til at belastes med langt den største del.

Regeringen taler om kickstart, igangsætning af vækst, bedre eksport, bedre uddannelse, bedre basis for iværksætteri m.m. Dette står slet ikke i et realistisk og fornuftigt forhold til de meldte afgifter. For med de nye skatter og afgifter er man med til at dræbe ovennævnte tiltag.

Blandt de mange nye afgifter, som regeringen har fremsat, er afgift på udbetalt skadesgodtgørelse på 13,5 procent. Det er uforståeligt, at regeringen vil slå mønt af folk, der kommer til skade og får en berettiget godtgørelse. Hvor er vi henne.

Sidste år blev der udbetalt ca. 3,7 mia. kroner til uheld-/ulykkeserstatning. Kommer regeringen igennem med sit forslag, vil den indkassere for 2012 ca. 100 mio. kroner og for 2013 300 mio. kroner - på andres ulykker! Jeg har endnu ikke fattet, hvorfor regeringen føler sig berettiget til afgifter af en sådan art?

Noget andet er: hvor har vi forsikringsselskaberne og deres ageren mod en sådan vanvittig skat/afgift?

Men forsikringsselskaberne trækker vel på skulderen og siger; det vælter vi blot over på kunderne og lægger lidt administrationstillæg til, så har vi ingen problemer!

Jeg synes det ville klæde forsikringsselskaberne virkelig at gå aktiv i rette med en sådan urimelig beskatning. Det betyder, at regeringen vil skabe inflation på andres ulykker.

Men vi kan se, at intet er hellig ved den nye regering. Man skal blot have penge ind for at få midler til alle de løfter man gjorde i valgkampen. Den økonomiske situation var kendt under valget for den nærmeste fremtid, så derfor var alle de ufinansierede løfter uansvarlige” skriver adm. direktør Mogens Therkelsen, H.P. Therkelsen A/S, Padborg, der også er formand for DI Sønderjylland og International Transport Danmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064