23948sdkhjf

Fossilfri dansk transport – realistisk mål eller utopi?

TØF inviterer til gratis medlemsarrangement mandag d. 27. februar kl. 13 til 16 et sted i København.

TØF inviterer til gratis medlemsarrangement mandag d. 27. februar kl. 13 til 16 et sted i København.



Ambitiøse klimamål og udsigt til stigende oliepriser er store udfordringer for det danske samfund. Derfor er det nødvendigt at se på, hvordan den danske transportsektor kan omstilles til vedvarende energi, så danskernes mobilitet kan opretholdes på længere sigt.

Teknologirådet har sammen med en bredt sammensat styregruppe undersøgt hvordan det kan lade sig gøre. Scenarieberegninger viser, at det ikke er nok at satse på teknologiske løsninger og nye drivmidler - andre midler skal i brug for at nå målet om et helt fossilfrit transportsystem i det der betegnes som det fossilfrit scenarie.

STREAM

Scenarierne er beregnet ved hjælp af et transportmodul som er koblet på STREAM, det samme modelværktøj som Klimakommissionen anvendte i sine scenarieberegninger. Dermed lykkes det i projektet at få koblet de klima- og energipolitiske målsætninger sammen med transportpolitikken.

I det fossilfri scenarie er transportsystemet sammensat så det muliggør optimal udnyttelse af eldrift baseret på vedvarende energi. Det tager hensyn til regionale forskelle i transportbehov og mulig sammensætning af transportmidler. Men det rører også ved væksten i transportarbejdet – især med personbiler. Derved kan energiforbruget reduceres tilstrækkeligt til at kunne dækkes af el og biobrændsler.

Det er styregruppens ønske at deres scenarier kan åbne en debat om, hvordan også transportsektoren kan bidrage til et reduceret CO2 udslip ved at udfase fossile brændsler.

På TØF’s medlemsarrangement – hvor der endnu ikke er fundet lokaler – vil man forsøge at besvare en række vanskelige spørgsmål:

- Er vi klar til at cykle meget mere i byerne for at bidrage til fossilfri transport?

- Er vores ønsker om at bo i grønne områder i konflikt med fysisk planlægning som mindsker energiforbrug til transport?

- Hvis der ikke er strøm nok til at alle kan køre elbil, hvem skal så have forrang?

- Hvordan bliver godstransport mere energieffektiv?

Rapporten kan downloades fra www.tekno.dk fra ca. 6. februar +/-.

Deltagelse er gratis for medlemmer af TØF, tilmelding dog nødvendig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062