Det 25. årsmøde i Kran Blok-erfa
Erfa-gruppen under DTL, Kran Blok Erfa afholdt i lørdags sit 25. årsmøde.
Det er nemlig 25 år siden at nogle vognmænd tog initiativ til at oprette erfa-gruppen, der varetager interesserne for vognmænd, som udfører særtransport og løser opgaver med kraner m.v. Gruppen har i de forløbne 25 år været med til at sætte sit ’støttebensaftryk’ på mange nye regler, hvor bl.a. udarbejdelsen af særtransportbekendtgørelsen for nogle år siden og den efterfølgende tilretning af bekendtgørelsen har været nogen af de helt store temaer.
Kran Blok har gennem de 25 år også vundet anseelse blandt myndigheder og organisationer, og der bliver i dag lyttet til erfa-gruppen.
Den politiske turbulens påvirker også Kran Blok
-I sidste års beretning nævnte jeg den turbulente politiske tid, hvor der blev rokeret i regeringen. 2011 udmærker sig ved end endnu større turbulens. Politikerne på ”Borgen” har haft så mange ”mærkesager” med stor folkelig opmærksomhed, at det ikke har været muligt at få fremmet de områder, Kran Blok arbejder med. Så vores sager har ligget stille både ved politikerne og ved embedsmændene, sagde formand for styregruppen Frank Segall blandt andet.
Intet overhovedet er der sketI 2003 blev der under den daværende Færdselsstyrelse nedsat en arbejdsgruppe, der skulle tage stilling til, hvordan uddannelsen af førere af ledsagerbiler for særtransporter skulle foregå. Arbejdsgruppen leverede dengang et færdigt koncept. Sagen lå lidt stille, medens man debatterede om sagen hørte til Trafikministeriet eller Justitsministeriet, samtidig flyttede man en del opgaver fra Trafikministeriet til Justitsministeriet. I 2005 samlede man gruppen igen med nye folk og enedes om, at det, der var vedtaget i 2003 med få ændringer, skulle være den fremtidige uddannelse. Så manglede man bare en lovændring, således at ledsageren kunne få lov til at dirigere trafikken.
- Men som vi alle ved, er denne ændring endnu ikke kommet igennem den juridiske behandling. Det er paradoksalt, for det vil forøge sikkerheden ved alle de transporter, der ledsages af disse køretøjer. Og det vil aflaste politiet, der følger de største transporter, og derigennem frigøre ressourcer til andre opgaver. Men sådan kan det gå i det politiske system. Der er gået 9 år! Der er kommet nye folk til, som måske ikke er helt enige om det, der blev besluttet. Samtidig skal opgaverne udføres og følgebilerne er ladt tilbage uden ordnede forhold. Vejdirektoratet bygger veje og anlæg, som kræver, at man dirigerer trafikken imod kørselsretningen og andre tiltag til forbedret afvikling – og ledsagebilerne bryder loven hver gang, de dirigerer en transport igennem disse.
Kran Blok har rykket mange gange hos myndigheder, politikere og ministerier, men i denne sag er det ikke lykkedes at slå igennem.
- Heldigvis har vi ikke haft alvorlige uheld, selvom disse måske kunne have været det, der kunne åbne politikernes øjne for forholdet.
Problemer med spejludsynKran Blok har sidste år været aktiv i en retssag i Thisted, hvor politiet vurderede, at udsynet ved en særtransport ikke opfyldte lovkrav, og anklagemyndigheden krævede betinget frakendelse af kørekortet. Efter 2 retsmøder og en del argumenteren frem og tilbage, blev der indgået et forlig med anklagemyndigheden, og kravet om betinget frakendelse af førerretten blev frafaldet.
- Netop kravene til udsyn igennem spejlene var et område, hvor vi, allerede under udarbejdelsen af Særtransportbekendtgørelsen, påpegede, at der var behov for en klar beskrivelse af krav, men hvor myndighederne blot affærdigede problemet med ”Såfremt godset er placeret således – eller godset har en sådan bredde – at føreren af særtransporten ikke har fornødent udsyn bagud og skråt bagud, skal der, udover en eventuel forankørende ledsagebil, til stadighed være en bagvedkørende ledsagebil, siger Frank Segall
Resultatet er, at politiet nu kontrollerer efter de almindelig gældende regler for spejle. Dette er direkte farligt, da der ikke er krav om udsyn længere bagud end 25 meter fra førerens øjenlinje – i højre side. Mange særtransporter er længere! Der bør være krav om udsyn til et stykke bag transportens bageste punkt! Og der er ikke krav til udsyn igennem spejle på venstre side! Det er fatalt, hvis en chauffør ikke kan se, om der er biler langs køretøjets venstre side!
Men det er også urimeligt at kræve, at man skal kunne se ned langs et køretøjs højre side, som reglerne kræver, hvis f.eks. godset rager ud over siden. Her må et krav om udsyn langs transportens yderste punkter være det rigtige. Ingen kan jo ramme siden, når godset er længere ude.
Indlæg af trafikpolitikerKristian Pihl Lorentzen, der er medlem af folketinget for Venstre, og trafikordfører for Venstre, var indbudt til at åbne årsmødet. Det skete med indlægget udfordring for vejtransporterhvervet, hvor Kristian Pihl Lorentzen pegede på de meget store udfordringer der er lige nu for det danske transporterhverv. Han trak specielt punkterne, skærpet international konkurrence i EU's indre marked, faldende produktivitet, stigende omkostninger, tab af arbejdspladser til udlandet, social dumping, bureaukrati tynger vognmændene, ulige konkurrencevilkår og brodne kar omgår reglerne samt mangelfuld infrastruktur frem.
Kristian Pihl Lorentzen havde fokus på den faldende produktivitet, hvor han pegede på at produktiviteten i vejtransporterhvervet er faldet med 30 % i løbet at 10 år, hvor danske chaufførlønninger i samme tidsrum er steget med 20 %.
- Produktivitetsfaldet svarer til, at det arbejde, der i 2000 kunne klares af tre mand, i dag kræver fire mands arbejde - og det er vel at mærke til en betragtelig højere løn, og det er en uholdbar udvikling, sagde Kristian Pihl Lorentzen, der også pegede på udviklingen, hvor antallet af danskejede udenlandske lastvogne fra 2010 til 2011 steg med 11 %.
Særligt fokus på særtransporterPå området for særtransporter nævnte Kristian Pihl Lorentzen at han mene at ledsagerkøretøjer bør have beføjelser til at dirigere trafikken, hvilket betyder at der skal ske en uddannelse af førerne.
Der er brug for mere relevante krav til spejle ved lange særtransporter, der skal være mere omtanke med, når der anlægges rundkørsler og vejkryds. Der bør også være øget obs på tungvognsvejnettet rundt i kommunerne og hos politiet. Der skal være flere rastepladser til lange vogntog og særtransporter, hvor Kristian Pihl Lorentzen blandt andet pegede på rute 11, hvor det er svært for førere af særtransporter at finde egnede parkeringspladser. Endelig mener trafikpolitikeren at der skal ske en forenkling af papirgange, som vil kræve nye it-systemer ved politiet, og der skal i bødekataloget tages hensyn til utilsigtede små forseelser.
Infrastrukturen halterKristian Pihl Lorentzen pegede også på at infrastrukturen halter meget bagefter.
-70 % af al industriproduktion sker i Jylland og derfor bør der ske en udbygning af vejnettet med bl.a. en ny hærvejsmotorvej og 1+2 veje på visse strækninger. Trafikken vil øge med 50 % frem til 2030 og godsmængden vil samtidig stige med 75 %.
Nyt medlem af styregruppen
På årsmødet var formand for styregruppen Frank Segall, Morten Brøcher og Niels Arildtoft på valg. Både Frank Segall og Morten Brøcher havde på forhånd sagt ja tak til at modtage genvalg, mens Niels Arildtoft ikke ønskede at fortsætte. I stedet blev Per Mosegaard Mouritsen, fra Thurah i Ishøj valgt som nyt medlem af styregruppen. Styregruppen består nu af vognmand og kranudlejer Frank Segall, Esbjerg Morten Brøcher, 1313 Viborg, Mogens Laugesen, Brande Maskintransport A/S, Jørgen Hald, Lastbilcentralen A/S og Per Mosegaard Mouritsen, Thurah, Ishøj.
Styregruppen af efter årsmødet konstitueret sig med Frank Segall som formand og kraner, som næstformand og blokvogne, Morten Brøcher, blokvogne Mogens Laugesen, uddannelse varetages af Jørgen Hald og kran Per Mosegaard Mouritsen.
På billedet ses det nye medlem af styregruppen Per Mosegaard Mouritsen.