23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Samarbejde mellem industri og transport er nøglen til fremtiden

TØF’s Godskonferencen 2012 fandt sted hos ITD i Padborg.

TØF’s Godskonferencen 2012 fandt sted hos ITD i Padborg.

Teknologi, kloge hoveder på alle niveauer i virksomhederne og samarbejde mellem fremstillingsindustrien og transportbranchen giver grobund for innovation og vækst. Sådan var budskabet ved TransportØkononomisk Forenings Godskonference i Padborg.

Elektronikvirksomheden Bang & Olufsen har haft nogle svære år med mange skift i virksomhedens strategi og stærkt faldende omsætning. Det har resulteret i helt nye udfordringer for virksomhedens logistiske indsats.

- Vi vil undgå lagerbeholdninger og er derfor gået over til direkte distribution. Når kunden bestiller, leverer vi, siger Peter Bogh Lindgaard, Head of Logistics & Distribution for B&O.

Flytransport står nu for hovedparten af leverancerne over lang distance, mens lastbiler står for findistributionen. Firmaets logistikcentral ligger i Herning, og herfra strømmer lastbiler ud til lufthavne, som regel i Tyskland og Holland. Herning blev valgt, fordi motorvejen går til byen, og der samtidig kun er en times transport for B&O’s teknikere fra Struer til lageret.

Ændringerne har betydet, at B&O har sparet 40 procent på logistikken, og i dag samarbejder elektronikgiganten med fem transportører - mod 58 i 2002.

- Det afgørende er hele tiden at arbejde mod bedre styring af logistikken. Vi satser på fire forretningsområder, blandt dem automotive og e-handel. Hvert område har sine transportmæssige udfordringer. Det kræver et stort analysearbejde at få det hele til at fungere, men det betaler sig i sidste ende, siger Peter Bogh Lindgaard.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093