I debatten om udenlandske chauffører parkerer ITD’s Anders Jessen følelserne og kigger på fakta.

- Krisen har sat gang i protektionistiske tanker i alle lande. Pressede aktører i markedet vil beskytte lokale arbejdspladser og markedsandele. For så vidt forståeligt. I den danske lastbiltransport betyder det, at udenlandske lastbiler i stigende grad bliver mistænkeliggjort og problematiseret, konstater Anders Jessen fra International Transport Danmark i en kommentar.

- Påstandene er typisk, at de udenlandske chauffører er dårligt uddannede, og at de udenlandske chauffører laver flere ulovligheder end de danske.

- Lad os trykprøve disse to påstande.

Anders Jessen peger på, at ITD’s grænsetællinger dokumenterer, hvilke og hvor mange lastbiler, der krydser den danske grænse. Tællingerne viser, at antallet af lastbiler fra ikke-EU-lande som Ukraine eller Rusland er så lavt, at de reelt er uden betydning for statistikken. Derfor er det primært relevant at se på, hvilke krav andre EU-stater stiller til deres chauffører.

- Og svaret er ganske enkelt: Siden efteråret 2009 har der været ens regler og krav til uddannelse af lastbilchauffører på tværs af EU. Der er derfor ikke umiddelbart noget stærkt faktuelt grundlag for påstanden om, at udenlandske chauffører gør vejene usikre på grund af dårlig uddannelse, mener Anders Jessen.

Reglerne om uddannelse for chauffører blev vedtaget af EU i 2003 og gælder i alle EU-medlemsstater. For godschauffører trådte reglerne i kraft 10. september 2009, og Anders Jessen mener, at ”der slet ingen tvivl er om, at kravene i dag er langt højere end for blot 10-12 år siden”. - En afgørende regel er, at alle nuværende og kommende chauffører hvert femte år skal igennem efteruddannelse. Kravet gælder for alle chauffører, der bor i et EU-land eller arbejder for en transportvirksomhed med base i EU, siger Aners Jessen og peger på, at det er vigtigt at erkende, at der kan være enkeltepisoder, hvor enkelte skoler ikke lever op til EU’s krav.

- Imidlertid er det afgørende at holde for øje, at der altså er fælles og ens regler i EU. Som udgangspunkt må man gå ud fra, at de regler bliver holdt.

Et andet ofte hørt kritikpunkt i debatten er, at udenlandske lastbilchauffører laver flere ulovligheder end danske.

- Imidlertid tegner politiets kontroller ikke et billede af udenlandske lastbiler som dårligere udrustet end danske – måske endda snarere tværtimod, mener Anders Jessen.

Ved en kontrol i uge 41 i efteråret 2011 stoppede Rigspolitiets tungvognssektion 1461 køretøjer. Ud af dem var 255 udenlandske. Politiet fandt 865 forseelser, og 85 af dem var på udenlandske lastbiler.

Det betyder ifølge Anders Jessen, at 17 procent af de stoppede lastbiler var udenlandske, men de stod kun for ti procent af forseelserne.

- Relativt set var der færre forseelser med udenlandske lastbiler end med danske lastbiler i denne kontrol. Det generelle indtryk fra Rigspolitiets tungvognssektion er, at udenlandske lastbiler hverken er bedre eller værre hvad angår forseelser. Over flere kontroller udjævner de to grupper sig med relativt samme mængde forseelser, siger Jessen.

- Der er derfor ingen saglige grunde til at være utryg over for udenlandske lastbiler set ud fra en trafiksikkerhedsmæssig vinkel. Det betyder imidlertid ikke, at vi i branchen vil lægge os veltilfredse i hængekøjen. Vores opgave er fremover at kunne tilbyde et produkt, der kan tage konkurrencen op med udlændingene på frie markedsvilkår.