Gode danske erfaringer med modulvogntog
DI Transport ønsker derfor nu en aftale om, hvordan ordningen kan gøres permanent.
Det danske forsøg med modulvogntog har nu været i gang i tre år. En omfattende evaluering af forsøget viser nu, at forsøget har været en stor succes: Modulvogntog medfører væsentlige samfundsøkonomiske gevinster som følge af lavere transportomkostninger og mindre udledning af CO2. Det viser sig desuden, at modulvogntog har været involveret i relativt færre uheld, sammenlignet med andre tunge køretøjer.
Konklusionerne er far en ny rapport offentliggjort af Vejdirektoratet. Rapporten baserer sig på en omfattende evaluering af forsøget med modulvogntog.
Branchedirektør i DI Transport, Michael Svane, er meget tilfreds med, at rapporten fra Vejdirektoratet dokumenter de fordele, der er ved brugen af modulvogntog.
- Som vi også havde en forventning om, så er modulvogntog mere energieffektiv og dermed bedre for både miljø og klima, samtidigt er der en fornuftig økonomi i det for transportvirksomhederne, fastslår Michael Svane.
På baggrund af rapporten synes han derfor også, at det er på tide at tage en diskussion om, hvordan ordningen bliver gjort permanent.
- Det er desuden helt afgørende at vejnettet til modulvogntog bliver udvidet i både Danmark og EU. Vi håber, at det danske EU-formandskab kan være med til at bane vejen for en udbredelse til resten af EU, lyder det fra branchedirektøren.