Modulvogntogene er en gevinst for samfundet, påpeger Dansk Transport & Logistik, der vil have modulvogntogene ud i Europa.

Vejdirektoratet har nu dokumenteret de første danske gevinster for samfundsøkonomien, miljøet og trafiksikkerheden med modulvogntog – ulykkesfrekvensen er lavere for modulvogntog end for de almindelige lastbiler og vogntog.

Gevinsterne står at læse i en ny rapport, der evaluerer de første tre års forsøg med de 25,25 lange vogntog på motorvejsnettet, tilknyttede veje og transportcentre.

Rapporten dokumenterer videre, at vejteknikerne heller ikke har konstateret problemer med øget vejslid.

- Modulvogntogene kører som forsøg frem til udgangen af 2016, men vi tillader os at tro på, at de er kommet for at blive, siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm. Fordelene efter tre forsøgsår er indiskutable. Jeg hæfter mig ved trafiksikkerheden, som var en stor sag op til starten i 2008. Rapporter viser, at modulvogntogene tværtimod har været til fordel for sikkerheden på motorvejene. Og bilisterne, ja de ænser knap modulvogntogene, når de bliver passeret, siger DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm.

Den meget omfattende, tekniske rapport rummer et mylder af fakta. Rapporten peger således på, at ud af det samlede trafikarbejde med lastbiler udgjorde modulvogntogene i 2009 0,8 procent og i 2010 1,2 procent - så det er endnu små tal, der arbejdes med.

Vejdirektoratet når dog frem til, at modulvogntogsforsøget har været en samfundsmæssig positiv gevinst – især på grund af sparede omkostninger til godstransporterne. Det konkluderes også, at der er en positiv effekt på CO2-udledningen.

Antallet af modulvogntog er vokset fra 78, da forsøget begyndte 24. november 2008 til 408 med udgangen af 2010. I september 2011 nåede antallet op på 465 (ifølge DTLs seneste oplysninger). Der er godkendt 9.600 trækkere til kørslen. Der er ombygget vejanlæg for ca. 125 millioner kroner, hvoraf Vejdirektoratet har stået for 112 millioner.

Rapporten oplyser om selve trafikafviklingen, at modulvogntogene er lidt længere tid om at komme gennem kryds og rundkørsler.

Akseltrykket er målt, og man konkluderer, at ”Generelt overskrider modulvogntogene vægtgrænserne i mindre omfang end de øvrige andre tunge lastvogne. Der er derfor heller ikke konstateret øget vejslid.”

De fleste modulvogntog holder sig langt under vægtgrænsen på 60 tons, så tendensen er, at de mest bruges til volumengods, hvor de til og med udnytter kapaciteten lidt bedre end andre vogntog. De bruges især til ture på 200-300 km.

Vejdirektoratet har registeret i alt fire uheld med modulvogntog, og sammenlignet med andre lastbilers uheldsfrekvens, så har de en lavere uheldsfrekvens. (Ydermere oplyses, at de to af de fire uheld formentlig er fejlregistrerede).

Rapporten peger faktisk på, at statistisk set ville en tilsvarende trafik med almindelige vogntog og lastbiler have medført 16 trafikuheld.

I interviews giver chaufførerne udtryk for, at det burde være tilladt at køre med modulvogntog på størstedelen af det vejnet, hvor almindelige vogntog må køre. Det vil kunne spare ekstra kilometer og ekstra tid, der bruges på omkoblinger. Generelt er chaufførerne glade for at køre modulvogntog.

Ove Holm gav i øvrigt en orientering om rapportens positive resultater for godt 60 transportattacheér fra EU-medlemslande og udsendte fra EU-Kommissionen, da de gæstede Danmark 19. januar.