23948sdkhjf

NREP Logistics udvikler nyt lager i Køge

Skandinavisk transport center (STC) og NREP logistics AB indgår aftale om udvikling af 60.000 kvadratmeter stort lager- og logistikareal.

Skandinavisk transport center (STC) og NREP logistics AB indgår aftale om udvikling af 60.000 kvadratmeter stort lager- og logistikareal.



Dermed er det lykkedes Skandinavisk Transport Center i Køge at tiltrække endnu en betydende logistikopearatør til transportcenteret. Udviklingen vil primært ske inden for lagererhverv, transport- og distributions-virksomhed.

Der har i en periode været stærkt begrænsede arealer tilgængelige i Skandinavisk Transport Center, men med beslutningen om byggemodning af yderligere ca. 50 ha. er vejen åben for yderligere ekspansion. Det er således i dette nye område at NREP Logistics AB har besluttet at indlede et forpligtigende samarbejde med STC.

- For NREP Logistics AB er aftalen en videreførelse af vores strategi om at udvikle moderne og fleksible logistikfaciliteter der tilgodeser vores kunders ønsker samt kravene til en grøn profil. Vi betragter STC som et af regionens mest velbeliggende og perspektivrige erhvervsområder og vi forventer at have et langvarigt engagement i området, siger investment manager Rune Kock, NREP Logistics AB.

- Der ses en betydelig klyngedannelse for øjeblikket, og efter min mening er der ekstra stor synergi for de virksomheder, der vælger at placere sig her i Køge – ikke mindst i forhold til den rivende udvikling som Køge Havn og transportcentret gennemgår i disse år, supplerer direktør Thomas Elm Kampmann, Skandinavisk Transport Center.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.814