Vestmotorvej lukkes midlertidigt
Ringsted Kommune etablerer ny stibro over Vestmotorvejen (E20)
Det sker ved km 60,000, hvor arbejdet med at etablere en ny stibro begynder fredag, 3. februar kl. ca. 20 og afsluttes søndag, 5. februar, kl. 06:00
Arbejdet foregår i 2 etaper. Først monteres brofag over det østgående spor, dernæst over det vestgående spor.
Arbejdet vil medføre midlertidig lukning af Vestmotorvejen:
- fredag, 3. februar fra kl. 20.00 til lørdag kl. 06.00 i østgående retning. Der vil blive etableret omkørsel fra afkørsel 36 til afkørsel 35 via Roskildevej – Kærup Industrivej – Kærup Parkvej – Østre Ringvej.
- lørdag, 4. februar, fra kl. 20.00 til søndag kl. 06.00 i vestgående retning. Der vil blive etableret omkørsel fra afkørsel 35 til afkørsel 36 via Østre Ringvej - Kærup Parkvej - Kærup Industrivej – Roskildevej.
Kværkeby rasteplads er lukket i perioden 1. februar kl. 19.00 til 6. februar kl. 14.00, da der skal opbevares broelementer.