23948sdkhjf

Fair play, tak

Den der lever stille, lever godt, lyder et ordsprog. I så fald når jeg til den erkendelse, at transportbranchen ikke har det godt. For det går alt andet end stille af sig i branchen.

Den der lever stille, lever godt, lyder et ordsprog. I så fald når jeg til den erkendelse, at transportbranchen ikke har det godt. For det går alt andet end stille af sig i branchen.



Af Gwyn Nissen

Det fyger med beskyldninger på kryds og tværs: De store snyder de små, de helt små kører på frihjul – for slet ikke at tale om udlændingene. Der snydes på vægten, der snydes med køre- hviletid, der snydes med cabotagekørsel, der snydes med førerkort, med magneter og og og.

Ind i mellem har jeg en fornemmelse af at have forvildet mig ind i det vilde vesten. Men er det virkelig sådan det står til i transportbranchen?

Der er ingen tvivl om, at ovenstående sker. Men der er lige så lidt tvivl om, at der ”kun” er tale om brodne kar og næppe en hel branche.

Derfor skal den generelle klapjagt på branchen fra myndighedernes side også stoppe: Fokuser nu indsatsen på de forretningsfolk, der ikke skyer nogen midler eller metoder, når de driver deres forretning. Og lad så de mange seriøse vognmænd passe deres arbejde – det er de nemlig gode til.

Lav eventuel en smiley-ordning: vognmænd med elite-smileyer, der har bevist, at de har styr på tingene, slipper gennem tidkrævende og irriterende kontroller, mens virksomheder med sure smileyer trækkes ind til siden – både deres lastbiler og bogholderiet.

Der er brug for en mere målrettet kontrol, hvis det skal lykkes, at skille de sorte får fra de hvide. Derfor er det også prisværdigt, at myndighederne nu vil koordinere indsatsen i branchen, så Skat, politi og Trafikstyrelsen går ud sammen for at se virksomheder efter i sømmene – ud fra devisen: virksomheder, der ikke har styr på skat og moms, har måske heller ikke rigtig styr på køre-/hviletiden.

Men når det er sagt, så skal politiet også rette ind overfor retslige afgørelser, for eksempel indenfor køre- hviletid. Advokat Anders Hedetoft giver i dette blad et eksempel på, at det ikke altid sker.

Der er brug for fair play – hele vejen rundt!

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094