Strittende rør

Sø- og handelsretten: Transportør dømt til at kompensere konventionalbod for forsinket transport til Rusland.

Det er vigtigt for transportørerne at sikre sig et ordentligt aftalegrundlag med kunderne og at dette aftalegrundlag skal ”passe” til den relevante transport og den rolle, som transportøren konkret spiller er en gammel sandhed; en sandhed, der er yderligere manifesteret ved en dom afsagt ved Sø- og Handelsretten den 16. januar.

I sagen var afsenderen af godset en virksomhed, der beskæftigede sig med fremstilling af ståltanke, herunder ståltanke til anvendelse i levnedsmiddelindustrien. Virksomhedens speditør var en virksomhed med speciale i projektlaster, herunder transport af gods med usædvanlig høj vægt eller volumen.

Speditøren havde siden 1966 udført en række transporter for afsenderen. Som eksempel på parternes aftale om transport under det tidligere samarbejde blev der senere i retten fremlagt bekræftelse fra speditøren i form af en købskontrakt/ordre, hvoraf det under punktet ”General” fremgår, at transporten er reguleret af Dansk Skibsmæglerforenings betingelser, og at landtransport er undergivet reglerne i NSAB/CMR.

Afsenderen havde den 25. september 2009 indgået en aftale med et bryggeri om levering og installation af bryggeritanke. Tankene skulle efter aftale være leveret og installeret senest den 20. marts 2010.

Ved forsinkelse med installationen var afsenderen forpligtet til at betale en månedlig bod på 100.000 euro.

Den konkrete sag drejede sig om transport af disse tanke fra Randers til bryggeriet i den sydlige del af Rusland ca. 1600 km fra Moskva.

Den 20. november 2009 sendte afsenderen til speditøren en forespørgsel om transport af 2 forsendelser, indeholdende 6 små tanke og en container og 6 store tanke samt evt. to trækasser med reservedele, fra Randers til bryggeriet.

Første afskibning skulle ske i uge 51 i 2009 og anden afskibning i uge 2 i 2010. Med forespørgsel var vedlagt bl.a. tegninger af tankene, hvoraf dimensionerne fremgik.

Efter nogle dages mailkorrespondance mellem parterne tilbød speditøren i mail af 8. december 2009 en pris på 72.500 euro samt 15.000 euro for de små tanke og container. Transporten skulle foregå med bil fra Randers og med skib til Klaipeda og derfra med bil til bryggeriet. I mailen er nederst efter afsenderoplysninger var der en generel henvisning til Dansk Skibsmæglerforenings betingelser.

Den 10. december 2009 fremsendte afsenderen en ordreskrivelse indeholdende samme pris, der var angivet i mailen. Endvidere fremgik det, at

Efter anmodning fra speditøren i mail af 10. december 2009 blev der tilføjet:

Ordren af 10. december 2009 var i den korrigerede udgave underskrevet af begge parter. Ordren indeholdt intet om, hvilket regelsæt der var gældende for transporten. Speditørens mail af 10. december 2009 indeholdt alene en generel henvisning til Dansk Skibsmæglerforenings betingelser.

Den første forsendelse

Efter aftalen skulle de 6 små tanke og containeren afhentes den 17.-18. december 2009 med forventet levering hos bryggeriet den 29. december 2009.

Forsendelsen blev transporteret med tre lastbiler fra havnebyen Ventspils i Letland til bryggeriet. De to lastbiler ankom som aftalt den 28.-29. december 2009. Den tredje lastbil ankom først til toldstedet den 11. januar 2010.

Af en mail af 30. december 2009 fra afsenderens repræsentant i Rusland fremgik, at chaufføren undervejs var blevet indisponeret, hvorfor der måtte sendes en anden chauffør. Den 12. januar 2010 meddelte bryggeriet afsenderen, at de havde adviseret toldmyndighederne, om at forsendelsen ville ankomme først den 5. januar, herefter den 8. januar 2010, men godset ankom ikke.

De havde derfor måttet betale toldmyndighederne 3.740 rubler svarende til EUR 82,94 til dækning af ekstra udgifter til toldpersonalet, hvilket beløb bryggeriet anmodede afsenderen betale.

Efter aftalen skulle de 6 store tanke og nogle løsdele afhentes den 11. januar 2010 eller efter nærmere aftale i uge 2, og forventet levering hos kunde/toldsted skulle ske senest den 1. februar 2010. Godset blev først afhentet henholdsvis den 19. og 20. januar 2010.

På forespørgsel fra afsenderen, om ankomsttidspunktet den 1. februar 2010 kunne overholdes, oplyste speditøren den 21. januar 2010, at de tre første tanke kunne forventes leveret hos bryggeriet i uge 4, men der manglede dog en tilladelse fra Rusland, som skulle være på vej.

Efter mailkorrespondance bl.a. om evt. manglende dokumenter meddelte speditøren den 27. januar 2010, at alle 6 tanke stadig stod i Baltikum, og at speditøren afventede fuld rapport.

Transportfirmaet skulle efter aftale med speditøren udføre transporten fra Letland til bryggeriet. I et brev af 29. januar 2010 til speditøren meddelte vognmanden, at reglerne for at få den specielle tilladelse til store transporter var blevet ændret pr. 1. januar 2010, hvilket havde medført komplikationer i relation til at få tilladelserne og rutekoordineringen, samt at han ikke ved modtagelsen af ordren i 2009 havde kunnet forvente nye regler.

Leveringstidspunkterne var derfor blevet udsat for de første tre forsendelser til uge 8 og de næste tre til uge 9-10.

Den 3. februar 2010 meddelte vognmanden, at tankene var 6-8 cm bredere end på tegningen, og at dette kunne give problemer ved den russiske grænse, hvorfor der skulle laves ændringer i tilladelsen. Denne besked blev af speditøren videresendt til afsenderen, der samme dag svarede, at såfremt de ”strittende” rør var et problem, måtte speditøren undersøge muligheden for at skære rørene af, så tankene holdt sig inden for de tilladte mål.

Den 12. februar 2010 meddelte vognmanden, at der nu var søgt nye tilladelser, således at de den kommende weekend ville påbegynde transporten fra Ventspils. Den 15. februar 2010 meddelte vognmanden, at de nu planlagde at starte i dag/morgen. Den 19. februar 2010 skrev speditøren til afsenderen, at de første to tanke nu var ved at blive lastet.

De to tanke blev ikke lastet den 19. februar 2010. Den 22. februar 2010 skrev speditøren i en mail til vognmanden, at afsenderen havde bedt om en detaljeret plan, og at der var rygter i markedet om, at vognmanden stadig var i markedet for at sikre trailere til transporten, samt at der endnu ikke var søgt tilladelser.

Den 25. februar 2010 meddelte speditøren til afsenderen, at de første to tanke ville blive lastet senest i morgen. Afsenderen svarede dagen efter, at han havde et andet selskab, der kunne udføre transporten, samt at han skulle til møde på bryggeriet den følgende dag, og at det eneste, der manglede, var de seks tanke, hvorfor det var meget vigtigt at få en realistisk plan.

Tankene blev imidlertid ikke lastet som meddelt. Det gav anledning til yderligere mailkorrespondance i dagene den 2.-8. marts 2010. Af denne korrespondance fremgik i mail af 2. marts 2010 fra afsenderen til speditøren, at det var lykkedes at få leveringsdatoen udskudt, men at det næppe ville være muligt en gang til, hvorfor dagbøderne ville blive videresendt til speditøren, hvis tankene ikke nåede frem til tiden.

Den 3. marts 2010 meddelte speditøren, at to tanke ville blive kørt samme dag og de resterende fire inden fredag. Vognmanden meddelte nu den 5. marts 2010, at alt ville blive lastet samme dag.

Den 11. marts 2010 skrev vognmanden til speditøren, at to tanke nu var ved grænsen, tre tanke var ved at blive gjort klar til transport, og en tank var stadig i havnen i Ventspils. Denne mail blev videresendt til afsenderen, der næste dag bad om en opdateret leveringsplan.

Da afsenderen havde mistet tilliden til, at transporten kunne gennemføres af vognmanden, tog de kontakt til en anden transportør, den nye transportør, som i løbet af 10-12 dage fremskaffede køretilladelser gældende for perioden den 15. marts til 15. april 2010 på grundlag af de dimensioner, der var angivet i de oprindelige transporttegninger.

Afsenderen valgte imidlertid at fortsætte med den oprindelige vognmand med mange fortsatte problemer til følge.

I den følgende tid blev der forhandlet med modtageren om en udskydelse af leveringsfristen og forskellige forslag til løsning af problemerne blev drøftet og det hele mundede ud i at afsenderen ønskede transporten udført til anden side.

Den resterende transportopgave, der bestod i transport af fire tanke, blev herefter overdraget til den nye transportør. Forinden den nye transportør kunne påbegynde transporten af de to af tankene måtte der betales henholdsvis 12.000 og 14.800 euro for at få frigivet tankene.

I den forbindelse har afsenderen afholdt 69,96 euro i transaktionsomkostninger. For transporten betalte afsenderen til den nye transportør 56.780 euro. Endvidere har afsenderen betalt 8.100 euro for de oprindeligt ansøgte køretilladelser for 6 tanke til den nye transportør.

Transporten af de sidste to tanke, der stod henholdsvis i Riga og på grænsen mellem Letland og Rusland, forløb, således at den ene tank blev overtaget af den nye transportør den 16. april 2010 og afleveret på bryggeriet den 1. maj 2010, og den sidste tank blev overtaget den 10. maj 2010 og afleveret på bryggeriet den 21. maj 2010.

Afsenderens aftale med bryggeriet omfattede levering af et færdigt anlæg, hvorfor afsenderen stod for monteringen. På grund af forsinkelsen har afsenderen måttet betale yderligere omkostninger til montøren på i alt 69.457 euro, for hvilket beløb der var fremlagt fakturaer.

Bryggeriet krævede i henhold til kontrakten, at afsenderen betalte en konventionalbod for den forsinkede levering. Afsenderen forhandlede sig frem til en konventionalbod på 131.500 euro. Speditøren deltog ikke i disse forhandlinger.

Afsenderen indbragte sagen for Sø- og Handelsretten med påstand om, at speditøren skulle betale godt 294.000 euro for samtlige opgjorte udgifter.

Sø- og Handelsretten startede med at henvise til, at der i den mellem parterne indgåede transportaftale var speditøren benævnt transportør, og fragtprisen fremgik som en egen pris. Speditøren havde på intet tidspunkt tilkendegivet, at de alene formidlede transporten.

Det forhold, at speditøren ikke havde eget materiel til at udføre transporten, fandtes ikke alene at kunne medføre, at speditøren kunne anses for speditør. Herefter måtte speditøren anses for transportør.

Hverken i korrespondancen forud for aftalens indgåelse eller i selve transportaftalen var anført, hvilket regelsæt der skulle finde anvendelse på transporten. Det fandtes ikke godtgjort alene ved fremlæggelse af en uunderskrevet purchase contract af 9. februar 2007, at afsenderen var bekendt med og havde accepteret, at speditøren udførte landevejstransporten i henhold til NSAB 2000.

Parterne havde aftalt, at godset skulle transporteres med skib fra Randers til Baltikum og derefter med bil til den endelige destination i Rusland. Da skaden var sket i tilknytning til vejtransporten mellem Letland/Litauen og Rusland, og da disse lande havde tiltrådt CMR-konventionen, fandtes disse regler, som inkorporeret i dansk ret, at måtte finde anvendelse.

Efter bevisførelsen, lagde retten til grund, at afsenderen grundet forsinkelse med levering af den første tank i første forsendelse havde lidt et tab på 82,94 euro vedrørende betaling til det russiske toldvæsen. Speditøren var som fragtfører ansvarlig herfor, jf. § 24, jf. § 32.

Leveringen af de seks store tanke i anden forsendelse skete først mellem 57 og 72 dage efter forventet leveringstidspunkt. Selvom der var tale om et forventet leveringstidspunkt, og der i Rusland kunne forekomme forsinkelser, fandtes det ubetænkeligt at fastslå, at forsinkelsen, der i det alt væsentligste kunne tilskrives transportøren, langt oversteg det, der med rimelighed kunne forventes af en omhyggelig fragtfører. Særligt når der blev henset til, at speditøren under forløbet var blevet gjort opmærksom på betydningen af levering samt, at forsinkelsen kunne medføre, at afsenderen skulle betale konventionalbod til bryggeriet.

Speditøren videresendte blot de fra deres undertransportør modtagne oplysninger uden at reagere på disse, uanset de modtagne oplysninger adskillige gange viste sig at være ukorrekte.

Endvidere modtog speditøren oplysninger om manglende kørselstilladelser og oplysninger om undertransportørens manglende materiel til at gennemføre transporten på en hensigtsmæssig måde, ligesom der fremkom oplysninger om, at godset ikke kunne udleveres på grund af manglende betaling af fragt.

Under disse omstændigheder fandtes speditøren som transportør at have handlet groft uagtsomt, jf. § 37. Speditøren var herefter ansvarlig også for tab, der oversteg fragtbeløbet.

En væsentlig del af det af afsenderen opgjorte tab blev udgjort af en konventionalbod, som afsenderen havde måttet betale til bryggeriet. Det beløb, der var indbetalt under sagen, var mindre end det, der var forskyldt i henhold til kontrakten.

Retten fandt under disse omstændigheder ikke grundlag for at betvivle rigtigheden af det mellem afsenderen og bryggeriet aftalte forligsbeløb. Ligeledes fandtes der ikke grundlag for at tilsidesætte de beløb, der var betalt til en anden transportør for gennemførelsen af transporten.

Når der blev henset til, at en del af forsinkelsen kunne skyldes de ukorrekte tegninger, fandtes en erstatning at burde nedsættes, idet der ville medgå tid til at skaffe nye køretilladelser.

Herefter skulle speditøren i erstatning til afsenderen betale til 250.000.