23948sdkhjf

Tryghedsvandringer mindsker kriminalitet i Padborg

Det er trygt at færdes i og omkring transportcenteret i Padborg.

Det er trygt at færdes i og omkring transportcenteret i Padborg.



Det konkluderer erhvervslivet, politiet og Aabenraa Kommune i en rapport, som er udarbejdet efter en særlig sikkerhedsindsats i området. Blandt andet i form af tryghedsvandringer som et kriminalitetsforebyggende tiltag.

En tryghedsvandring er en vandring med særlig fokus på de forhold, der kan skabe utryghed i området. Det kan være steder med dårlig belysning og dårlige oversigtsforhold, eller områder med meget affald, graffiti eller hærværk. Hidtil har tryghedsvandringer kun været gennemført i boligområder.

- Et velholdt område signalerer, at nogen tager ansvar og at kriminalitet er uacceptabelt. Hvis et ødelagt vindue i tom lagerbygning ikke bliver repareret, går der ikke lang tid, før resten af vinduerne bliver smadret. De knuste ruder skal udskiftes med det samme, fordi det signalerer ligegyldighed og fravær af konsekvenser. Det fremstår som ”omkostningsfrit” at knuse de næste vinduer, og hvis det er holdningen, stiger kriminaliteten, og følelsen af tryghed falder. forklarer politikommissær Christian Østergård, Syd- og Sønderjyllands Politis Kriminalpræventive sekretariat, som selv var med på tryghedsvandringerne.

Tryghedsvandringerne har givet myndighederne et godt overblik over, hvilke tiltag, der skal gennemføres, for at mindske hærværk og uro, og hvem, der skal tage initiativet til, at det bliver iværksat.

Godt samarbejde

- Som kommune kan vi for eksempel ændre tidspunkterne for, hvornår vi tømmer affaldsstativer, så vi forsøger at undgå overfyldte skraldespande, der væltes og affald, der flyder på parkeringspladserne. Vi vil også tage kontakt til ejerne af tomme bygninger, der ofte forfalder og giver et rodet og ligegyldigt udtryk. Noget som kan motivere til endnu mere sløset omgang med tingene, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Aabenraa Kommune, Erwin Andresen, der også har deltaget i tryghedsvandringerne.

- Det er positivt, at både virksomheder og myndigheder i samarbejde tager hånd om tingene til gavn for borgerne og erhvervslivet i området.

Tryghedsvandringerne er gennemført på forskellige tider af døgnet og året, og er foretaget af repræsentanter fra politiet, brancheorganisation for den danske vejgodstransport ITD, Erhvervenes Hus og Aabenraa Kommune.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063